Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Spejle
Marie Martin...
11 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
10 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
10 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
10 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Hvad er der så sket siden sidst, ikke meget. Tiden løber afsted, på arbejdet expanserer vi med så stor hast at vi er blevet klasifiseret som et Gaselle firma. Noget med 300 % vækstrate på 3 år. Det er flot, men desværre er noget af det dejlige forsvunet med væksten. Stemningen er ikke længere så lækker, og desværre er vi tre i firmaet det går ud over. For to uger siden fik vi to nye, og de mener at de kan gøre alt bedre end os. Og jeg bliver såret, for jeg er godt nok kun i forlagt undervisning men jeg har dog været der næsten et halvt år, og de to andre, det samme eller længere.

Har overvejet hele dagen hvad jeg skal gøre, for jeg elsker firmaet, og resten af medarbejderne, men disse to, hvor den ene er gift med den ene af vores ejere, de gør arbejdslivet surt. Og jeg tænker meget på om det er det værd? Skal jeg "sladre" til min chef, som heldivis ikke ægtefællen, eller skal jeg bide tænderne sammen, skal jeg bede om andre opgaver der ikke involverer dem, (hvilket bliver svært da vi alle arbejder i administrationsteamet) eller skal jeg kaste håndklædet i ringen og bede om at komme tilbage til skolepraktik. Det sidste vil jeg helst ikke. Det er så svært for mig bare at lade de to ødelægge noget der måske kan være det bedste der er sket mig i mange år, noget der måske kan give mig en praktikplads.
Jeg vil helst heller ikke være den der sladre, synes måske ikke jeg har været der længe nok, og så er der det med ægtefællen. Føler det hele er en stor hårknude og det er kun mandag, så langt til weekenden..
Tager en snak med de to andre imorgen, og så ser jeg hvad vi finder ud af. Måske dør det også ud når de to nye finder ud af at vi ikke kritiserer dem når vi forsøger at hjælpe dem med gode råd. Livet er så svært lige nu...

Tak fordi I gad lægge "øre" til at jeg hældte vand ud af "ørerne".. Nu vil jeg gå i seng og prøve at sove lidt. Tales ved når jeg har mere at fortælle..

Kan dog lige summere op, sønnen er begyndt i børnehaveklasse, og han elsker det, mellemste datter har ikke meget andet end problemer. Dårligt selskab og problemer i skolen. Taler med hende til ørerne blafrer, men det er som om det går ind af det ene øre og ud af det andet. Håber det bliver bedre i nærmeste fremtid.
Ældste datter står som nr 10 til en lejlighed, og hun er næsten begyndt at pakke, nu kan det godt nok ikke går hurtigt nok. Hendes gamle er bare blevet så for meget.. Så meget.. :) Men ungerne er sjove, på hver deres måde, de bliver så store og det går så hurtigt. især med den yngste og den ældste.. så føler jeg mig tæt på tohundrede. Min stakkels mand er så ældgammel, 6 år ældre end mig. På dagen.. :)

Sov godt alle sammen..
En meget nedtrygt BERA...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tiden går er publiceret 09/01-2006 23:20 af Birgitte Andersen (Birgitte).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.