I gave vil jeg ønske mig to ting.

1. Jeg vil ønske mig en at holde om. Altså en fyr. En der holder af mig. Og en jeg holder af. En der siger 'jeg elsker dig' til mig i mørket og en jeg tænker på hver eneste dag, en jeg savner lige så snart jeg er gået. En der tager mig i hånden og spørger om jeg vil med til verdens ende og en jeg inderligt siger 'ja' til. En der stryger mig over ryggen når jeg er træt og gerne vil sove. En hvis hjerte banker når jeg ligger med hovedet på hans bryst og stille hvisker 'jeg vil ikke miste dig'.
Det ønsker jeg mig i gave.

Den anden gave jeg vil ønske mig er ubeskrivelig. Eller også er den ikke. Gaven jeg ønsker er accept. Accept fra mig selv, til den jeg er. Det er som om der er to dele af mig. Den ene vil nogle ting, den anden ikke vil.
Den ene person vil sidde her og skrive, hun vil ligge oppe i sin seng og se en eller anden serie, fordi den er sjov. Hun vil gå en tur i skoven fordi hun synes den er smuk, hun vil spise karameller fordi kun kan li dem, hun vil holde ferie fordi hun ønsker en lille pause fra altid at skulle tænke. Denne pige kunne drømme sit liv væk hvis hun måtte.

Personen denne pige ikke må drømme for er den anden side ad mig. Person nr to er nemlig anderledes. Hun er rational. Hun ser livet som en mission, og hun ved at der er lang vej til toppen. Hun ved det er forkert at sidde her og skrive. Hun ved at pigen ikke kan lade være med at skrive, men hvis det skal gøres, burde det være noget der på et eller andet tidspunkt kunne blive til noget. Denne pige siger at der skal skrives historier og noveller i stedet for, hvis der ABSOLUT SKAL skrives. I det hele taget vil denne pige for meget, i forhold til pige nr 1. Denne pige har en hel verden hun skal ændre. Hun skal ud og hjælpe de nepalesiske børn, hun skal ændre samfund verden over og hun skal blive noget stort. Hun ville ønkse at hun kunne være en del af 'læger uden grænser' desværre kan hun ikke. Hun er for sart. Blod, åbne sår og opperationer får hende til at vende hovedet væk. Hun hader sig selv for at vende hovedet, selv om det blot er på tv. Denne kvinde skal vokse sig op, og har tænkt sig at tage til Aalborg, for at læse på uni. Pige nr 1, drømmer om andre ting som søde fyre og samtaler med pigerne i klassen.
Pige 2 spiser slik for bare at veje hvad hun skal, og hun går ture i skoven fordi det er sundt, og for at hjælpe sin mor med at tabe sig. Hun tager nemlig hendes mor med. Pige nr 1 går alene, og hun drømmer på hele turen om saglighed og åbenhed, om en indre forandring. Pige nr 2 holder ikke ferie for at sidde hjemme og slappe af. Hun vil se verden, hun vil OPLEVE den, bid for bid og hun får aldrig nok. Hun skal se alle verdens lande før hun stopper, tror hun i det mindste.
De to piger, de to kvinder, sidder fast indeni mig. Og de hænger ikke sammen. De prøver og det lykkes, fordi de begge ved at de skal. Jeg elsker de to piger. Virkeligt. Men jeg hader dem også. Virkeligt meget.
De to piger har for mange drømme. Alt for mange drømme. Og de ved det, jeg ved det. Og hver en drøm skal udføres. Og hver en drøm vil koste dyrt. Hun ved det bliver så uendeligt svært at tilfredsstille sig selv. Jeg ved det. Men jeg ved at jeg skal. I det mindste prøve. Men hver en lille dag, er som en udfordring. En kamp med mig selv og de forskellige sider af mig. En pige der vil bruge penge, lige nu lige her, på ufatteligt mange ting, som bare liiige er hendes stil, og en pige som vil spare hver en krone, til når hun skal bruge dem. Løber ned i banken og sætter dem på lukkede konti så hun ikke en dag dropper sin drøm. For hun skal jo ud og rejse. Hun skal have et sted at bo.

Jeg taler i vilde... Jeg er et latterligt mennekse. Jeg burde give mig til at lave noget fornuftigt... Hvorfor taler jeg om at jeg vil have gaver... dreng og selv-accept?? Det er da nogle mærkelige gaver... Men det er nu nogle ting jeg gerne liiige ville have, bare en smule af... Jeg savner en fyr.