Kære Dagbog

Nogle dage ER altså bare bedre end andre og dagen i går kan jeg roligt sige hører under kategorien: Uforglemmelige dage :-)

Ja, det var ikke gårsdagens vejr jeg hentydede til, for morgenstunden var mest præget af en mindre snestorm, så jeg nærmest sad og tænkte om Vor Herre havde besluttet sig for at glemme alt om både forår og sommer, siden han sendte sne ned til lille Danmark. Senere på dagen skiftede han så over til regnvejr, hvilket smagte mere af dansk efterår end forår. Ak ja, tror ham deroppe for tiden er ret lunefuld eller måske bare har fået det forkerte ben ud af sengen.

Alt det her skal dog ikke afholde mig fra fortsat at sætte dagen ind inde "Uforglemmelige dage".

Formiddagen gik som den plejer, op, gøre Tanja og mig selv klar, afsted til bussen og op i børnehaven, til bussen igen og hjem. Fik lige taget mig sammen til at få lavet lidt oprydning inden jeg satte mig foran skærmen.

Efter middag engang bankede det heftigt på døren. Det var posten, som ville aflevere en pakke til mig - en ret stor pakke endda. Kiggede godt nok noget på den og tænkte om jeg i vildfarelse havde bestilt noget, som jeg nu bare ikke kunne huske noget om. Skyndte mig derfor at åben pakken - uden overhovedet i første omgang at se efter en afsender *S*.
Efter at have fjernet diverse sammenkrøllede papirkugler dukkede de flotteste gelelys frem for mine øjne. De kan ikke beskrives, men nøj, hvor er de bare flotte. 2 drikkeglas med gele, små gule blomster og noget grønt farvestof + 1 "kugle" med små teddybear i. Straks jeg så lysene var jeg klar over, hvem det var, som var gavegiveren bag.

Annika - du skal have så mange tusinde tak. Jeg har desværre ikke noget kamera, så jeg kan snuppe et billed af lysene her, men et er sikkert = De er KANONFLOTTE og TUSINDE TAK!! :-)))))

Næste overraskelse kom kort efter.
Lasse og jeg stod og funderede over, hvad vi mon skulle finde på at spise til aften. Når han kort efter hentede Tanja i børnehaven, skulle vi mødes i Favør eller Netto, men vi nåede ikke så langt.
Pludselig fik det hele en drejning da telefonen ringede.
- Hej Lotte, Keld her. Vil dig og børnene med op og spise på den kinesiske restaurant i aften?
- A' hva'? I aften? Jamen hvordan? Hvor er du henne? Øhh.... jamen, det vil vi meget meget gerne, var vist noget i den stil jeg både glad og forvirret fik fremstammet.
Så var det ellers bare om at komme i gang, for Keld stod i Næstved og var ved at stige på toget videre mod Slagelse og ville ankomme ca. 1 times tid efter.
Lasse ilede op efter Tanja, indkøbsturen blev aflyst, jeg i gang med at finde tøj frem osv.
Der findes simpelthen ikke bedre spisested her i byen. Dvs. skal sandheden frem, så har jeg ikke prøvet at spise andre steder end der og tror, at jeg kan tælle på 1 hånd, hvor mange gange i mine 38 år, jeg i det hele taget har været på restaurant :-)

Vi havde nogle virkelig hyggelige timer på kineseren og selv Tanja opførte sig helt eksemplarisk.
Hun var nær ved at tømme buffeen for både agurker og appelsiner og det hun ikke kunne spise og drikke tog Lasse, så han var vist tæt på at spise for 2 *g*
Det var nemlig et helt slaraffenland for Tanja at futte frem og tilbage fra vores bord til buffeen og fylde sin tallerken op og hun var ikke sådan lige at stoppe.
Da hun så var ved at blive rastløs fandt hun sammen med 2 andre børn, hvis forældre vist var mere vant til at tage ud og spise, for de havde taget legesager med til deres piger.
Efter 2-2½ time var vi så stopmætte, at ingen af os kunne rokke ørerne og så var det ellers bare om at komme hjem og slå mave.

Det var uden omsvøb en rigtig rigtig god tur og mindre god blev den jo ikke af at turen sådan kom som en stor overraskelse.

Sådan en Overraskelsernes Dag kan man leve længe på og en jeg ikke glemmer lige med det samme :-)