Jeg synes mit humør svinger rigtig meget for tiden. Lige nu har jeg det godt og er glad. Men det er ikke mange timer siden jeg var lidt nede. Jeg ved ikke, hvad der er med mig for tiden.
Jeg er ofte meget træt. Rigtig meget træt. Men jeg sover heller ikke så meget. Jeg kan sagtens falde i søvn - det er slet ikke noget problem. Men efter mellem 3 og 5 timer vågner jeg igen - og er lysvågen. 5 timers søvn kan jeg sagtens fungere på, men det er svært når jeg kun har fået 3 timer de forrige to nætter. Sådan synes jeg det kører meget for tiden, og det er næsten ikke til at holde ud.
Føler mig som en tikkende bombe. Man skal passe på, for man ved sgu ikke, hvornår jeg eksploderer - jeg ved det ikke engang selv.
Jeg har ingen tålmodighed. Jeg er slet ikke mit sjove oppe at køre jeg. Jeg går stille rundt i min egen verden og ønsker arbejdsdagen slut, så jeg kan komme hjem igen.
Sådan hader at jeg have det, for jeg kan normalt ellers godt lide mit job. Men de sidste måneder har jeg hadet det. Jeg har vågnet op med ondt i maven, fordi jeg ikke havde lyst til at komme af sted. Det er aldrig så slemt, når først jeg er der, men jeg kan næsten ikke klare tanken om det.
Heldigvis er der snart juleferie.
Men jeg hader det her humør. Det er da virkelig ikke til at holde ud. Jeg hader at være sortseer, når der ellers sådan set er rigtig mange ting at nyde. For det er der, det er der virkelig, jeg vælger bare ikke at fokusere på det.
Jeg bliver gal og såret det mindste min kæreste siger, som ikke lige passer mig.
Stakkels ham - han må jo næsten gå på æggeskalder...
Mørket skal forsvinde - jeg vil have lyset tilbage.