En klog kvinde fik mig paa rette kurs og vidner om at der faktisk findes tankelaesere i verdenen. Det var ikke fordi jeg var paa slingrekurs som saadan eller var begyndt at bevaege mig i modsat retning af den valgte rute, nej.. det var mere et tanketog, en forkert kupè, som forvirrede mig. Det ville vaere lettere hvis det havde vaeret udspecificeret paa billettetn, men naar man staar med en blank, er det sgu svaert at udlede noget som helst forstaaeligt eller, som i mit tilfaelde, laese alt det der ikke stod paa den.

Giver det mening? Nej, saa velkommen!!!
Jeg troede man kunne flygte fra sin hjerne. Jo, det treode jeg sgu. hvor naiv maa man have lov at vaere i en fysisk alder af 30 og en mentalt alder af ..ja, hvad...en loesaluppen teenager, nej og baade og...en klog kone med virrende hoved, med minder der blokerer for alt det virkelige ude i den virkelige verden og med en fantasi, som heldigvis ikke er alderbestemmende (for nogle!) der loeber loebsk og farer afsted at undertegnede tit har svaert ved at skelne.

I min verden kan alt ske, ig her mener jeg ikke den i hjernen. Nej, jeg mener sgu den virkelige verden hvor alle vi andre lever fysisk, hvor vi kun afsloerer det vi vil plus det vi helst ikke vil, men det er vores krop der er forreadderen her. (de spanske computere kunne godt indfoere ae, oe, og aa for os nordsboer)

Tit har jeg troet jeg var taet paa at blive tosset. Tit har jeg sniget mig hen til den lammende tanke om at jeg har arvet min farmors manioedepression, fordi det ville vaere den lette udvej. Men alle de gange jeg smugkigger i den retning, faar min dejlige mage mig hevet ned igen. Livet behoever ikke altid at vaere svaert for at vaere godt, eller indviklet eller kompliceret...det preover jeg dagligt at forstaa ,eller rettere sagt, jeg preover at overtale min hjerne til at forstaa det. Jeg proever at dreje den en halv grad saa den kan se ud af mine oejne, saa vi kan se det samme. Det er svaert at kaempe mod naturen. Det er vsaert at kaempe mod sin egen hjerne, som egentlig er et reultat af en saer personlighedesspaltning. Kan en hjerne analyserer sig selv? Og naar det er mig der proever at analysere, er det saa ikke hjernen der faar mig til det?

Det er tanketog man skal holde sig laaaaangt vaek!! Men alligevel er det ret fascinerende, som at preove at forstaa universet eller en matematikpreove for 6. klasser.

Men at faa sine egne ord og tanker udtrykt af en anden person...bogstaveligt skrevet...er skreammende og lettende (er det et ord?)
Underligt nok hjaelper saadan en simpel hjaelp..ingen dikkedarer, ingen store armbevaegelser...ingen rynker i panden, naar man bliver spurgt om man vil have en kop kaffe mere....man svarer bare...og finder ud af at man faktisk lever mere naar man ikke taenker for meget. Det er sgu det de mener med carpe diem, tror jeg.
det er jo moeghamrende svaert at leve i nuet, naar naturen eller gud har sat saadan en kampe forhindring i vejen som hjernen.

Naa, jeg vil paa arbejde. Jeg vil servere for nogle spaniere, tyskere eller ennglaendere og straffe min hjerne lidt mere.