Nu begynder dagene at blive lange... De første par uger gik fint, men nu bliver tiden lang. Jeg tager mig selv i, at sidde og se soup-serier og andet l... i tv.
Jeg savner A ufatteligt meget især om aftenen, men nu er det ved at gå op for mig hvorfor... Jeg savner hans godhed, han er sgu altid så sød, selvom han på samme tid sårer mig (ved ikke at være der..). Jeg misunder ham hans ungdom... Han har så mange år til at finde ud af, hvad han vil. Gid jeg var 26 år igen...!! Han kan stadig nå det hele - alle drømmene og stadig få kæreste og familie, inden han bliver 100 år!!!
Jeg savner hans arme omkring mig og følelsen af at tiden står stille og alt omkring os er lige meget...
Åh nej nu kommer jeg til at tude...
Jeg savner hans omsorg for mig og at mærke ham inden i mig... hvordan han på én gang kan være blid, men også tage mig på den fede måde...Jeg savner ham bare så meget...
Men men det er bedst for ham. Jeg er bare så ked af at det skal slutte på den her måde, hvor tingene lige som bare løber ud i sandet... Pludselig én dag har jeg nok fået den sidste sms fra ham... Hvis jeg er uheldig møder jeg ham på et tidspunkt med en pige i hånden inde i byen (én på hans egen alder...)
For første gang i hele mit liv, har jeg ikke lyst til at møde en "ex" med en ny pige... Det vil gøre SÅ ondt...
Er også bange for at ensomheden gør, at jeg kaster mig selv i armene på én anden af de forkerte grunde...
M sms´er mig hele tiden. Men han er altså kun 24 år og der sætter jeg grænsen. Kender ham jo slet ikke og véd ikke hvorfra han har den fascination af mig fra... Har kun hilst kort på han få gange.
AM giver ikke meget lyd fra sig i øjeblikket, så han er nok ikkeså interesseret, selv om jeg godt turde satse lidt på ham, men er bange for at nærme mig, for tænkt hvis han afviser mig. Det kan jeg ikke klare i øjeblikket.
T4 skal jeg op til i aften. Han henter mig efter arbejde og jeg bliver nødt til at sove der. Jeg ved det bliver ved siden af ham i sengen. Men jeg vil ikke give ham falske forhåbninger, for det er slut fra min side. Selv om det ville være det nemmeste at forsætte med ham. Han kender jo min familie og passer godt ind, Men jeg er jo ikke forelsket mere...
Nå men noget har jeg dog fåetlavet idag. Jeg har vasket tøj, hvilket har resulteret i 4 gange op/ned af trappen fra 3 til kælder. Det er altså hårdt på krykker... T4 må hjælpe mig med at få det op igen.
jeg har også fået styr på julefrokosten med arbejde. Jeg har booket et lækkert lokale, vi bliver desværre kun 34 og lægerne har været dårlig til at melde til i år. Der er mange nye og unge. Jeg tror, de tror vi holder abefester, men det er netop hvad vi IKKE gør og som gør at jeg elsker vores fester. Der sker som reglen ingen skandaler.
Det roder i min lejlighed og jeg orker ikke at rydde op! Opvasken er taget, men det er også alt.
Min økonomi kunne være bedre. Jeg er kommet på netbank og kan nu se, hvor dårlig den egentlig er, selv om jeg har fået rettet lidt op på den. Måske er det godt for mig, for så bliver jeg bedre til ikke at bruge penge, jeg ikke har!! Vil sgu have betalt den skide kassekredit ud, den skæmmer!!!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
trist til mode... er publiceret
26/10-2005 14:12 af
den naive.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.