Hey dagbog, jeg bliver nød til at spå om fremtiden igen, jeg fornemmer at noget går galt.

En pige, hun lider af en spise forstyrelse, - jeg står uden for det hele, og kan intet gøre,..det er ikke der hvor jeg arbejder..det er i privat området...hun har været indlagt, men er kommet ud...ja jeg er pesemistisk, men jeg fornemmer at alt ikke bare er iorden efter denne første og ene gang...som om andre måske tror nu, at den hellige grav er velforvaret.

Hvis jeg fik lov at snakke med hende, og hun lyttede, kunne jeg måske ændre noget...jeg kan være enorm god til retorisk, at give folk en pang oplevelse af noget...men jeg kan ikke blande mig..

når det gælder det negative, får jeg altid ret. Jeg elsker at tænke tilbage på de magiske gange jeg har fået ret. Dengang jeg sagde, næste gang jeg lægger hånden på den maskine, så går den istykker..det skete...eller hende hvis kæreste var i udlandet, ..hvor jeg sagde at han bollede uden om...hun kom til mig et par dage efter, og ville ikke snakke med mig,...jeg havde fået ret..hun var sur..jeg kendte ikke hendes fyr, iøvrigt..det var bare noget der kom til mig...

så er der alle de gange min mor har spurgt mig om en pris på noget,..uden at vide det,...har jeg gættet rigtig så mange gange...selv om jeg ikke kender prisen på så mange af de ting hun køber...det dukker bare op i hovedet som et billede af et tal. Det sjove er, selv om man ikke tror på det..så sker det alligevel.

00:56 - jeg kunne ikke lige lægge mig til at sove, - dagbog, nogen gange står folk ved en skillevej, de kan gå til den ene side eller den anden...nogen gange er der ingen gode løsninger, måske er det der man vælger vejen hvor man ikke brækker halsen, eller også fortsætter man ud over kanten...jo længere man kører ud over skrænten, desvære er det at komme op igen...jeg snakker ikke om mig selv, jeg er en spøgelses bilist,..der findes ingen arme der er stærke nok, - drømmen er død..men jeg fornemmer som sagt, at en står ved en skillevej, - spørgsmålet er, om løbet er kørt..point of no return.

Mine egne overflader kører, bilen skinner..nothing really matters, - måske er jeg bare doven, måske kan jeg ikke samle mig selv sammen til at gøre noget,- måske lever jeg hver dag, i den forventning at der ikke kommer flere, og overraskes hverdag med en ny dag,..en dag jeg ikke have regnet med ville eksistere, så jeg havde ikke planlagt til det..lad mig sove, lad mig være, en ny dag truer..og jeg gider den bare ikke...smile til overfladerne, og virke lykkelig..folk vil ha positive mennesker, i en fucked up verden...hvem er nogen sinde blevet positiv af at blive pisset på, - måske hvis man er til det, - men jeg vil bare være alene, lades være i fred..fra en verden der ikke fatter det..forventninger, jeg kan ikke leve op til dem....et sted er jeg ligeglad, døden skal have en årsag, lige som fiasko'er.