Hey dagbog, dejligt endeligt at være hjemme, jeg flår straks min maske af, trækker vejret...idag var jeg hængetræ, og slås onkel..jeg er stor og så forfærdelig stærk...samtidig er jeg træt, - træt i mine ben, træt i hele min krop..jeg gidder ikke mere, - jeg ville ønske jeg bare kunne lægge mig i min seng, og lade verden passere forbi mig...uden at nogen sagde noget til mig..jeg ville ikke lytte efter noget, bare opleve den totale stilhed. Måske er det derfor jeg elsker at sove, - det er det eneste tidspunkt, hvor jeg har helt fred..jeg ved lige nu venter en på mig i wow..en af mine spille venner..flik fyr, - men jeg har også brug for stilhed...lyden af ingen ting, - engang syntes jeg at tiden gik langsomt når jeg var alene, - nu synes jeg den går alt for hurtigt, og alt for langsomt når jeg er sammen med andre...jeg kan side og tænke i timevis over mine gamle minder, de gode og de dårlige..jeg ville ønske jeg kunne bestemme alt indhold i mit liv, - så ville det bestå af ren alene timer :) helst hvor jeg ligger i sengen og bare sover..jeg søger ikke andres selvskab, - engang var jeg ked af altid at være alene..(som barn) nu er det helt omvendt...sjovt nok har der aldrig været så mange der ville have del i min tid som nu..når man vil have noget, får man det aldrig..og når man så vil ha noget andet...får man sku heller ikke det...