Spiser. Selv om jeg har det dårligt- psykisk. Noget har forandret sig. Noget indeni har fået mig til at se anderledes på alting.
Dl har ikke skrevet, det burde gøre så ufatteligt ondt. For jeg er jo vild med ham, er jeg ikke. Hører "when the heartadge is over" og synger glædeligt med på den, den sætter mig på jorden, gør mig så....
På min msn står der "Love is a loser's game"
Det hele passer ikke sammen.
Håber så inderligt at han skriver, håber så inderligt at han ikke gør.
Det er underligt.
Det er det der med at være vant til ikke at forelske sig tror jeg. Prøver på at slippe, og på samme tid prøver jeg virkeligt at falde i.
Jeg har valgt at tænke på ham idag. Helt til på mandag, og hvis han så ikke har skrevet, så er det slut. Så er misionen at glemme ham, og droppe det der "hvis han nu skriver... Hvis jeg nu ser ham... Hvis han nu sagde..." Fristen er til mandag kl 23.29

Hmm skulle jeg skrive? Nej, ikke når han sagde, når han sagde at han lovede at han ville skrive.
Enten skriver han, eller også er der ingen der gør.

Så ham inde på skolen i dag igen. Tror ikke han så mig. Igen, var han et stykke væk. Men jeg så brand godt ud, det rigtige tøj, de rigtige sko, de rigtige smykker. Han måtte gerne have set mig...

Åh... Så var der den fødselsdag. Den der årlige "hvad er det så jeg har fundet ud af, hvad har jeg lært, om mig selv og andre."
Meget, utroligt meget. Året har været op og nedturer, men mest op ad tror jeg? Sådan i det store hele.
Familien? Vi har vist klaret det godt nok sammen.
Kærligheden? Op og ned, afhængig, uafhængig.
Skønheden? Smukkere, tror jeg. Det siger folk. Tror også selv jeg synes det.
Kan ikke forstå at jeg kun har gået et år ude på hh. Det føles som så meget længere. Men derude er alt også blevet anderledes, tøjstilen og alt det der. Man bliver lidt mere snobbet derude.
At jeg så ikke har råd til alle de Lewi's bukser og Objekt bluser jeg gerne vil have er så noget andet...
Et Job har jeg fået.
jeg har prøvet at være forelsket. Jeg har prøvet at elske et andet menneske (tror jeg, med dl.) Jeg tænkte det en enkelt gang da vi var sammen den første gang, lige før jeg gik, kiggede jeg ham i øjnene og tænkte "jeg elsker dig" - sagde self ingenting, "Dont dare to say you care"
Fagligt, er jeg blevet meget bedre. Jeg tør sige noget i skolen, jeg tør være hvad jeg er.
Nye kammerater, Nye bekendte, nye venner.
Folk der en gang betød så forbandet meget for mig, er forsvundet ud af mit liv. Der ryger en ven eller to i hvert eneste sving man tager. Sådan er livet.
Hvad mere?
Hvad er der mere sket?
Alt. Alt er sket. Hvis dette år bliver lige så god som det jeg lige har været igennem, vil jeg alt i alt være godt tilfreds.
Men året bliver anderledes. Det kan jeg føle. Anderledes på den gode måde.