Jeg er begyndt at stå op senest kl.05.00 om morgnen ! Dels for at finde en rytme mht. til at finde seng og stå op, men også fordi at jeg føler en psykisk pres fra min far vedr. hvornår jeg starter igen !
Han ringede både før og efter jeg var ved læge i torsdags, og jeg får nok ret i min teori om, at han først kontakter mig efter at jeg har været af sted i morgen ! Der er ikke noget med at han ringer for at høre hvordan det går, eller uanmeldt kommer forbi til en kop kaffe…… Jo hvis jeg lige skal skifte en printerrulle, eller ordne noget andet praktisk for ham !

I går gik jeg i krig med at sy fire puder, og det blev virkelig en krig. Men jeg vandt ;-) Jeg har set på noget stof inde i byen, som jeg var blevet lidt lun på, med da jeg fandt det 30 kr. billigere pr meter i JYSK slog jeg til.
Jeg har det lidt med symaskinen som med en bil ! Bare den kan starte, køre frem og tilbage når jeg vil, så betyder alle de smarte knapper ikke så meget ( med mindre de begynder at lyse selvfølgelig ). Jeg fandt ud af at det gamle hakkebræt af en maskine jeg har - faktisk ikke er så ringe endda. Jeg fik både lavet de ” rigtige ” folder og knappe huller, så jeg er faktisk lidt stolt af mig selv ;-)
Jeg har flere sy projekter i ærmet, men har endnu ikke fundet ” stoffet ”.

I dag kommer min svigermor og hendes ven forbi omkring middag. Jeg vil give hende et kæmpe knus, og fortælle hvor inderlig ked det jeg har været over misforståelsen.! Det hele startede jo ved mig og min depression, og derfor har jeg påtaget mig skylden, selv om det ved jeg i bund og grund godt, at det har jeg ingen grund til. Men det er jo så typisk mig !

Jeg har haft nogle rigtige dumme dage på det sidste. Været trist og meget følelsesmessing nærtagende over for ydere påvirkninger, som f. eks da min svigerinde fortæller om min svogers søn som har taget sit eget liv ! Min svigerinde og svoger har kun haft sparsomt kontakt med ham, og jeg har aldrig mødt manden. Men alligevel blev jeg utrolig trist ved tanken om, at en ung mand på 25 år vælger at tage sit eget liv ! Det har ikke noget med min fortid at gøre, og normalt tager jeg det ikke så nært som nu !

Jeg føler at jeg enten er fyldt op med alle mulige tanker og følelser, eller at jeg er fuldstændig tom indvendig. Jeg kan ikke finde en balancen, eller en gylden middelvej. Det er også det der skræmmer mig ved at skulle starte på arbejde igen. Så skal jeg til at påtage mig ansvar og forpligtelser på andres vegne, samtidig med at der kræves en vis form for social arrangement !
Det er utrolig – jeg som før knap nok kunne finde ud af at holde fri, uden grund. Til den person som i dag knap nok går uden for matrikelnummeret !

Nå.. Jeg får gæster i dag, så jeg må hellere finde støvsugeren og gulvspanden !