Bange for mig selv. Bange for Stella Ingenting

Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
Gulv alene
Peter
5 måneder, 3 dage siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
10 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
8 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
Endnu en fest.
Endnu en aften hvor jeg har drukket mig fuld.
Jeg er ung, jeg skal nyde mine dage, eller hvad der nu bliver sagt. Men jeg lytter ikke. Lytter aldrig til deres ellers så kloge ord. Deres lort....
Jo klart, jeg elsker at være ung men... Det evige men. Ved ikke hvordan sætningen skal fuldføres...
Jeg er vel bare træt af at jeg altid er så aktiv. Jeg er FOR aktivt efterhånden. Fra 3 eftermiddag til 7 morgen- den ene øl efter den anden ryger ned i mig, mens jeg bare venter på at der dukker noget op. Dukker noget op det fjerne der gør mig glad. Lykkelig glad. Jeg er glad, normal glad, der griner af sjove ting, smiler til fremmede mennesker og hygger mig når jeg er hjemme.
Men i mørket om aftenen, når jeg ligger der helt alene i min seng, uden tv, uden musik, er jeg ikke. Når jeg bare giver mig tid til ingenting, så stikker det i mit hjerte og kribler i min krop, og det gør ondt ad helveds til. Jeg lader mig selv græde, engang i mellem. Når jeg kan få mig selv til at virke så svag. Jeg ved godt at der ikke er nogle der ser det, men det er lige så meget for at bevise overfor mig selv at jeg glad.
For at flytte tankerne.
Jeg er ved at være så aktiv, at jeg skræmmer mig selv. En del faktisk, og når jeg så ligger der alene så....går det vel op for mig at jeg bare er...mig. Ingen gud, ingenting bare: Stella Ingenting.
Og det gør ondt. "Ung og frisk så nyd det," kan ikke for jeg ved, at jeg skal være voksen. Jeg ved at jeg på et tidspunkt skal til at være andet end Stella Ingenting, der bilder sig selv ind at hun, da for fanden, må blive til et eller andet. Stella Noget. Måske, hvis jeg er heldig. Hvis jeg overlever.
I denne her dur, er jeg nogengange bange for at jeg ikke kommer så langt. Når man ikke frygter døden, når man ikke er bange- så går det galt. Gør det ikke? Men jeg er bange. Ikke for at dø- jeg vil gerne dø, engang. Men først vil jeg så meget andet.

Jeg minder om det digt jeg har skrevet: "Blanke øjne"
Minder alt for meget om...om mig selv?

Er jeg den eneste der ligger i mørket, ligger og bliver skræmt over måden jeg er på? Er I...bange for jer selv?
Sig i ikke er, sig i er. Sig...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bange for mig selv. Bange for Stella Ingenting er publiceret 19/06-2005 13:43 af Stella Hvidemann (Stella).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.