Den lille sover til middag (hmm efter et stort overtagelses-arbejde) og jeg har en lille moster-pause nu.

De sidste par dage her hos Mimse, har været hyggelige.

Vi har malet hendes nye hus. På den lilles værelse, har jeg kreeret Peter Plys og co. over hans seng. Det er blevet helt perfekt.

Idag er jeg alene med tjavse-drengen i huset. Vi skal bare hygge os.
Når han vågner, vil jeg smide ham ned i klapvognen OGSÅ SKAL VI PÅ TRAKTOR-JAGT!!!
I aften har jeg lovet ham en ordentlig stak pandekager og derefter vil jeg putte ham ind under min dyne så vi kan sofa-hygge og fortælle løgnhistorier.

Der er sgu noget dejligt ukompliceret ved at være sammen med sin lille nevø. Han er bare glad og taknemmelig hvis jeg vil bygge ham et højt lego-tårn og begejstret hvis jeg vælter det igen, mens jeg udstøder en enorm "BANG-lyd"!

Ik' så meget pis der...

Han kræver ikke at jeg har ben i næsen, kræver ikke at jeg bærer alting med pragt, surmuler ikke hvis jeg falder i staver og skælder ikke ud hvis jeg begynder at græde.

Selv om jeg selvfølgelig forsøger at bære alting med pragt og undgår at græde når jeg er omkring ham, så er det bare rart at vide AT JEG KAN VÆRE! Befriende at han elsker mig bare fordi jeg er til.

Ik' så meget pis der...

Måske skulle jeg udnytte tiden og selv lægge mig og få en lille lur.
Søvnløsheden går mig svag i hoved og jeg kan ikke handle på noget men svinder mere og mere ind i passiviteten der langsomt hiver mit humør ind i gråzonen.

Den irrationelle angst, forbandede angst, popper mere og mere op og det er svært at sætte ordene på.

Jeg kan bare ikke forklare det og føler mig alene i det!

Trætheden slider.