Hmm - så har jeg sgu en kæreste! Har svært ved at vende mig til tanken - og finde ud af om det er noget jeg vil...

Jeg tænker på ham hele tiden, og savner ham når vi ikke er sammen. Syntes han er fantastisk når vi er sammen - men kan ikke helt slippe singlelivet..

I fredag da vi var i biffen, havde jeg mere travlt med at øjenflirte med alle de hotte single fyre der var der, mens vi ventede på at komme ind i selve biograffen.
Syntes det var irriterende at Thomas skulle kysse og holde i hånd - for så kunne de jo alle se at vi ikke bare var to venner der var taget i biffen sammen.

Følte mig slet ikke stolt over at være hans - og det plejer jeg altid at gøre med mine kærester.

Da vi kom ind i biffen - og der ikke var nogle lækre hottis til at aflede min opmærksomhed, syntes jeg igen han var fantastisk dejlig!

På vej hjem skrev både Ole, Daniel & Kasper om de ikke måtte komme og sove hos mig.
Det var skønt at kunne skrive til Daniel & Kasper at jeg altså havde fået en kæreste. At kunne bruge en undskyldning der var sand - og læse deres svar med gigant smil på, fordi man kunne høre det havde ramt dem. (HAHAHA! Så kan I fandme lære det!)

Men til Ole skrev jeg bare at jeg ikke var hjemme... Hvorfor? Jeg mener, jeg kommer jo ikke til at være sammen med ham nu - så jeg kunne vel i princippet også bare have fortalt ham om Thomas?!

Lørdag skulle jeg have været i byen med pizzaguy & Ricky. Glædede mig, men selvfølgelig nåede pizzaguy at inviterre Thomas også!
Så gad jeg slet ikke i byen. Havde set for mig hvordan han ville klistre op af mig hele aftenen - og Ricky ikke ville flirte på noget måde. Desuden vidste jeg at Ole også ville komme - og det kunne jeg slet ikke magte..

Så Thomas og jeg hyggede bare hos ham.
Klokken 5 om natten vågnede jeg og var vildt sulten. Thomas stod op, og kørte efter mad... (DET er da sødt?!)

Da vi stod op søndag ville jeg bare hjem. Kunne ikke holde ud af Thomas styrede rundt og dansede til techno musik så man ikke kunne høre hvad man selv tænkte...!
Han blev vidst lidt skuffet over jeg ville hjem - men jeg kan slet ikke ha´ det der ekstra gear han kører i hele tiden!
(Gud hvor lyder jeg forelsket hva´!.. eller...)

Han er også begyndt at presse på for at jeg skal gi´ham nøgle til min lejlighed osv. Og det virker som han han slet ikke kan forstå at jeg gerne vil vente lidt med at gøre det her til familien Danmark...!

Suk.. Ved ikke lige om det er det rigtige jeg har gang i her. Det føles sådan når han slapper lidt af - og ikke skal være "Se-hvad-jeg-kan" eller "Du-er-bare-så-fantastisk-skøn-dejlig-vidunderlig-smuk-skat" hele tiden...

Men hvis det ikke bare er en periode, men en del af ham - tror jeg nok jeg er den der er stukket af inden længe...
Måske skal jeg også bare lige vende mig til at have et forhold igen. Huske hvordan det er - og at han lige nu bare er mere vild med mig, end jeg er med ham. Det kan jo sagtens ændre sig....... ik?