Sur, vred, skuffet, irriteret, og dybt frustreret over min datter.

Tænk at elske en så højt og inderligt som man kun kan elske sit barn, og så alligevel rumme alle de negative følelser. Jeg er flov over min tankegang !!

Hendes far havde givet hende besked om at hente indkaldelsen til retten i fredags, men hvad gjorde pigebarnet !! Hun ringede der ind for at få mødetidspunktet, og troede så at den hellige grav var vel forvaret.
Min far ringede til mig i formiddag, og fortalte at der stod en betjent som skulle tale med Michelle. Han var kommet for at aflevere indkaldelsen, da de ikke kunne træffe hende nogen steder. Jeg fik betjenten i røret, men idet at jeg ikke kunne/måtte tage imod den, så blev jeg nød til at henvise ham ud til skolen. Jeg sagde som sandt var, at hun havde fået besked og at jeg var vred over at hun ikke havde fået den afhentet. Jeg fornemmede at han smilte samtidig med at han samtykkede, da jeg sagde - at hun ville nok ikke være så stolt af at han kom der ud, men det havde hun ligesom kun sig selv at takke for.

Jeg ringede straks til hendes far, selv om at han var på arbejde. Han forstod godt min vrede, og ville tage en ” alvorlig ” samtale med hende.

Hun har altid haft et vanskelig sind, og jeg har et inderlig ønske om at få hende psykologisk undersøgt. Desværre har jeg som regel ret i når jeg føler at der er noget rav ruskende galt.
Som f. eks dengang hvor lærer, skolepsykologer og kommunen mente at André ” kun ” var adfærdsvanskelig, men efter jeg forlangte ham undersøgt, faktisk var retarderet. Der er en væsentlig forskel.

Da børnene var små havde de et unormalt stor jalousiforhold til hinanden. Jeg kunne f. eks ikke købe et par bukser til den ene, uden at den anden ville føle sig snydt. For Andrés vedkommende kan jeg i dag se, at hans reaktion var en kopi af hans søster.Med hans sind og tankegang, så er det han ser for ham det rigtige. Han kopierede hendes reaktion, og reagerede med jalousi- for det gjorde hans søster.

For et par år siden ringede Michelle til mig en dag hvor jeg var på arbejde. Hun var overe ved hendes far, og var meget ked af det. Hun fortalte, at dengang hvor André blev kørt ned var hendes skyld, og om jeg troede at det også var hendes skyld at han var blevet handicappet. Jeg kørte direkte over til hende.
For at gøre en lang historie kort, så skulle hun hjælpe ham over gaden. De havde vel været ca. 4 og hun 7 år dengang. Hun havde givet ham ” grøn lys ” i det samme som en bil passerede. André blev ramt, men ” slap ” med en bule og en mindre hjernerystelse !! Hun havde været meget bevist om hendes handling, og ønskede at skade ham, så nu pinte skyldfølelsen hende.
Vi fik en god snak, og tilgav hende hendes handling !!

Jeg har skrevet dette indimellem at jeg har passet mit arbejde. Michelle har været hjemme i et kort øjeblik imens jeg har været væk, og lagt en seddel hvorpå der står.

HÅBER AT DU KAN LÆRE AT STOLE LIDT PÅ MIG, OG SÅ ER DET OP TIL DIG SELV HVORNÅR DU HAR LYST TIL AT KONTAKTE MIG. JEG MENER IKKE AT JEG HAR GJORT NOGET GALT.

Sammen med sedlen lå der en recept/ erklæring på, at hun var blevet testet for Cannabioler og at prøven var negativ.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, tænke eller føle lige nu… Jo jeg er forbandet ked af det