Hun var 10 år gammel da hun skiftede skole igen 3 gang på 2 år Det var rutine for hende og hun vidste udmærket godt hvad der ventede hende da hun tog hjemmefra. Det samme show, det samme had og de samme kommentar om igen Hun var klassens tykke pige, skolen var et helvede og hun legede altid kun de samme lege og havde altid kun sig selv med. Ledte efter lidt medvind, men valgte hurtig at give op. Hun lærte at hade sig selv,sit ansigt og sin krop. løj sig syg fra skole, frygtede timerne og pjækkede fra dem. Hun var bange,og græd sig selv i søvn hver aften.. . . .
Kan du høre hende synge?

Ensom og alene.. min krop gennemtystes af gråd, denne sang rammer så dybt. Et minde dukker frem, men skubber det hurtig tilbage. Et billede af en tom grå trist skolegård, en pige som står alene for sig selv, ser på de andre, men ved at hun ikke har lov til at være med. Hun sætter sig på hug og gemmer hovedet i armene. De skal ikke få lov til at gøre hende fortræd. Et bump på hendes hoved får hende til at se op, en vildfaren bold har ramt hende, de andre griner af hende.

Forbandede barndom.
Tag og forsvind, giv mig ikke mere smerte, jeg hader dig... forsvind fra mit liv, nu gik det jo ligeså godt.

En tidligere skolekammerat prøver at komme i kontakt med mig, men jeg ønsker ikke at vide af hende. Hun minder mig kun om noget dårligt.

Trist trist trist... giv mig livsglæden igen, jeg vil leve og ånde. ikke tyngdes ned af mindernes kraft. Giv mig noget som gør mig stærk og sund.

Kære dagbog du er mit eneste håb....

Kan du høre mig synge?