Der er ingenting at sige... Intet at skrive. Og hvorfor gør jeg det så? Hvorfor har jeg så så meget lyst til at fortælle noget. Hvis der sker en masse, hvis der virkeligt er gang i den og en masse at sige, siger jeg det ikke. Så lever jeg bare. Nyder det bare.
Lever jeg ikke nu? Selvfølgelig gør jeg det. Er glad, smiler kan mærke mine anspændte "muskler" arbejde for at komme af med det anspændte, hvilket gør mig endnu mere anspændt.
Er ved at prøve med noget yoga. Finder sporten... Spændende. Tror jeg
Hører den samme sang om og om igen. og så en gang til... Fordi, den gør bare at jeg må høre den igen og igen. Det er det at jeg ikke får det hele med hver gang. "Ord jeg forstår" Af sphaeren (hvordan man så end udtaler det)Det er fordi jeg ikke har lyrikken på papir til sangen. Kan ikke finde den!:(
Nå ikke mere af ingenting ligenu. Men det hjalp da på min kedsomhed. 10min at have noget at lave i. 10min med kampen om at skrive oceaner af ingenting om til en smule af noget. Virker det? Blev det til noget...?
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.