Sommeren er over os, foråret ligger i luften med sit uforudsigelige vejr.
Snart er der studenter på vejene, folk i sommerkjoler og lyse bukser.
Dejlig strandvejr og lyden af biler som suser forbi en.
Men set i lyset af alt dette er vejret og humøret stadig deprimerende.
Jeg er helt unik sommer menneske, jeg lever af solens stråler og slikker dem i mig. Det gør godt på den vinterblege krop og det depri humør
Regnen slår ind mod ruderne, og cd afspilleren spiller den samme sang om og om igen.
Værelset er mørkt og dyster, og der hænger en sort grå sky indover mit hoved.
Kæresten er i bad, vi har skændtes igen... nu gik det lige så godt, intet skænderi i 3 uger!
Men en lille bagtel og han er sur.. han har ikke noget arbejde og vi ved ikke om vi overhovedet kan klare næste måned. vi har sendt mindst 80 ansøgninger ud og har sat andre til at holde øje efter et job, men det ene afslag efter det andet kommer igen og igen! Kæresten bliver i mere dårligere humør når han får det ene afslag efter det andet. Håbet ligger lidt længere ud af vejen, vi leder efter det som besat
Jeg ved ikke om jeg klarer min hf, er bange for at dumpe, er ikke noget eksamensmenneske, min tunge snørrer sig altid sammen når jeg virkelig har brug for den, og hvor censor og lærer sidder og kigger dumt på en. Jeg er overbevidst om at det er noget som djælven har skabt.
Jeg glæder mig til sommeren, den er så fri, uskyldig og helt uden bekymringer.
Men som det første skal en våd forårsperiode overstås.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.