Øv, hvor en dum og forvirret dag, det her har været :O((

Jeg stod op da vækkeuret ringede i morges, gik i gang med de sædvanlige morgenrutiner, og gik bl.a. på toilettet.
DER blev jeg så nærmest siddende i en hel time – øv, træls, jeg hader at ha’ vrøvl med maven..!
Jeg kunne ikke gå på arbejde – følte mig ikke dårlig som sådan, men kunne bare ikke undvære et toilet i nærheden så længe, at jeg kunne nå på arbejde. Jeg skrev en mail til firmaet og meldte mig syg for dagen i dag.

Derefter lå jeg på sofaen i et par timer, når jeg altså ikke løb efter toilettet. Nu syntes jeg, at jeg begyndte at få det bedre, og jeg lå der på min sofa en følte mig ramt af verdens dårligste samvittighed over at ha’ meldt mig syg. Jeg ved jo, hvem det går ud over, når jeg ikke er på min plads – nemlig min søde kollega Dorte, der selv har det så svært i øjeblikket, fordi hendes mand er indlagt efter en lungeoperation. Hvordan ku’ jeg så tillade mig at klynke over lidt maveonde..?

Peter skulle i Bilka for at købe en playstation til sin søn – en udsolgt julegave, så det var jo ikke for tidligt..!
Jeg bestemte mig pludselig for, at jeg ville med ham, så han kunne køre mig på arbejde hurtigst muligt – jeg havde overhovedet ikke styr på min samvittighed – eller mit helbred - på det tidspunkt. Jeg skyndte mig at få tøj på, redte håret o.s.v. og skrev en hurtig mail til Dorte om, at jeg var på vej. Så langt så godt….

På vej i bilen siger Peter til mig, at jeg må være klar over, at turen først skulle gå til Bilka, han ville ikke risikere at de der playstation’er var udsolgt. Jeg blev fuldstændig hys – nej, det kunne jeg ikke acceptere, jeg skulle på arbejde NU, så Peter kunne bare sætte mig af, så kunne jeg gå det sidste stykke fra hovedvejen til min arbejdsplads. Jeg græd og syntes slet ikke, han forstod mig, og det gjorde han nok heller ikke, for jeg havde garanteret ikke forklaret mig ordentligt, det hele var jo bare et stort følelseskaos inden i mig, som jeg ikke havde styr over. Samtidig havde jeg det dårligt, og følte mig langt borte fra et toilet… :O(

Jeg blev ikke sat af, og turen fortsatte til Bilka. Jeg ventede i bilen på at Peter fik handlet ind, og imens tænkte jeg, at det da vist var en meget dårlig ide at tage på arbejde, men nu havde jeg jo skrevet til Dorte, at jeg var på vej… Peter kom ud igen, og vi kørte mod min arbejdsplads, jeg kunne ikke bestemme mig til at ringe og sige fra igen…

Så ringede min mobiltlf. og det var min eksmand. Han holdt i Fredericia, og var kommet til at smække sine nøgler inde i bilen – om jeg kunne hjælpe ham..? Jeg har nemlig stadig nøgle til min egen ”gamle” bil + reservenøglen, fordi det plejer at være mig, der laver den slags numre..! Selvfølgelig ville jeg da hjælpe ham, men jeg blev helt rundt på gulvet for hvad nu ? Hvis jeg skulle køre til Fredericia, kunne jeg jo ikke tage på arbejde, og jeg kunne ikke sende Peter af sted – de to har aldrig mødt hinanden..! Altså var beslutningen taget – jeg ringede til Dorte og sagde, at jeg var ude at stand til at tage på arbejde, og hun lovede at klare skærene så godt, hun nu kunne. Heldigvis lød det som om, hun var OK, men jeg fik ikke spurgt nærmere til hendes mand – faktisk græd jeg stadig og fik mig kun lige hikset i gennem samtalen… Hold op, hvor jeg følte mig dum..!

Nå, vi kørte hjem, Peter hoppede af, jeg fik lejlighed til at besøge mit toilet, og så satte jeg kursen mod Fredericia og eksmand, der så tålmodigt ventede på mig. Han fik bilen låst op, og vi kunne begge sætte næsen mod Vejle igen.

Hjemme igen faldt jeg øjeblikkelig om på min sofa, og her har jeg så bare ligget resten af dagen, indtil for kort tid siden. Min mave føles ok igen, men Peter er begyndt at klage sig, så måske har jeg foræret ham lidt smitte. Jeg håber ikke det bli’r alt for hård en omgang for ham – i hvert fald ved jeg nu lidt om, hvordan det føles..! Jeg kan kun gi’ ham en stor undskyldning for min opførsel i morges – det var jo ikke hans skyld, at jeg ikke kunne finde ud af noget som helst..!

Det har bare været sådan en fuldstændig øv-dag, som føles fuldstændig uden for min kontrol – og jeg har faktisk stadig dårlig samvittighed over ikke at tage på arbejde, men at jeg godt kunne køre 50 km med en bilnøgle. Heldigvis behøver jeg jo ikke at fortælle historien, når jeg kommer på arbejde i morgen.

Nu vil jeg vist snart gå i seng og få en god nattesøvn, og så bare håbe på, at dagen i morgen starter på en god og forhåbentlig helt anderledes måde..!

Kærligst
Wildrose