Ved stadig ikke, hvad jeg skal gøre - eller hvad jeg har lyst til at gøre.

Jeg tror, at jeg er for stærk en personlighed til, at det nogensinde ville fungere med os igen. Jeg var en anden dengang. For fanden da, jeg kastede op hele tiden, var på lykkepiller - og savnede ham så meget. Jeg ville jo gøre alt. Også finde mig i alt. Det var nu ikke, fordi han trådte på mig. Aldrig.

Jeg har lyst til at prøve det igen. Men ville han ikke bare grine, hvis jeg sagde det. Hvis jeg ringede til ham efter to år og sagde, at nu skulle det være. At han begik en fejl, dengang han sagde farvel til mig.

Det er nok også bare angsten for at skulle prøve det med en anden. Chokket ved, at han gik fra mig. Det paralyserede mig. Og jeg arbejdede mig videre. Men det kom som lyn fra klar himmel. Jo, det kunne være svært af og til, men jeg troede på det. Jeg havde stadig min naive barnetro i behold, troede stadig på fremtiden og det store bryllup og til døden os skiller og gennem livet hånd i hånd du og jeg.

Han tog den fra mig. Troen på, at drømme reelt eksisterer. Og siden har alt været et forsøg på at genfinde det, vi havde. Men det kan jeg jo ikke. Og jeg binder mig ikke til andre, fordi jeg er så lille og bange for at miste endnu en flig af håbet.

Måske er det også derfor, jeg har lyst til at prøve igen. Fordi jeg så gerne vil have håbet tilbage. Kærligheden døde med ham. Eller troen gjorde.

Måske burde jeg se ham igen. Invitere ham hjem til middag. Snakke om det hele over en flaske rødvin. Har intet at miste. Gad vide, om ikke han har en kæreste nu, men ville han så skrive og ønske mig godt nytår. Jeg ved det ikke. Jeg er ikke sikker på noget som helst. Jeg hader ham for at bryde ind i mit liv på den måde, men kan jeg for fanden ikke se, at mine følelser gik i stå den februar for to år siden. Skjoldet blev så stort, at det dækkede hele mig, ikke blot mine følelser eller mit ansigt. Jeg måtte pakke mig selv ind i vat, fordi jeg var så bange for at knuses ved de mindste følelser.

Er jeg blevet kold nu?

Natten bringer ikke svar med sig. Men jeg får mulighed for at gemme min nøgne krop i varmen. Hvad er rigtigt - hvad er forkert. Skal jeg se ham. Vil han i det hele taget se mig. Og hvorfor rippe op i noget, der sluttede for snart to år siden.