Kære Dagbog

Arg... hvornår lærer jeg det? Igen var klokken 4, før jeg kom i seng.
Banke, banke på.
Missede med øjnene og prøvede ihærdigt at vriste mig ud af søvnens favntag. Så på vækkeuret: 9:00. Åh, gid Fanden havde det, tænkte jeg, lukkede øjnene og forsvandt ind i søvnen igen.
BANK. BANK. BANK.
Denne gang øredøvende. Vidste med det samme, at det var en, der mere end seriøst ønskede, jeg åbnede døren. Fandt et håndklæde og svøbte mig ind, hvorefter jeg halvt vågen, halvt i søvne, gik i gangen og åbnede døren forsigtigt på klem.
En arm fløj ind i lejligheden. Kors i hytten, den havde nær kyst livet af mig.
"Godmorgen, mor, så er klokken 9."
Pokkers til søn. Det var Jesper, der ville overraske mig. Han havde lige været ved bageren efter brød til dem selv. Til mig havde han købt både franskbrød, smør og rejeost. Det hele blev i hast afleveret i døren, og væk var han igen. På vej ned ud hørte jeg ham lige grinende sige:
"Jeg kommer og henter dig kl. 14."

Sikke en brat opvågning, men bestemt en dejlig overraskende måde. Jeg nød både det og morgenmaden i fulde drag. Sengen trak dog stadig som en magnet i mig, så dårligt havde jeg spist, før jeg igen puttede mig i dynen. Kattene var enige. Også de kom spurtende. Begge fandt de deres vante pladser. Frejsa under dynen i min armhule. Floyd ovenpå dynen ved mine ben.

Vågnede forfjamset for lidt siden, og nu kan det nok være, jeg har travlt, for klokken nærmer sig i hast 14.00. Skal ud og se, hvordan de har fået indrettet deres lejlighed. Det samme skal hendes forældre, som jeg skal møde for første gang. Er sikker på, jeg får en god og spændende eftermiddag.

Kan lige nå at rulle et par cigaretter...