Sider her , men mit hjerte i 1000 stykker , og tåre der gør det svært at se tasterne...og jeg har lyst til at skrige min smerte ud i hele verden , for den er ikke længer til at bære .
At havde en søn der er 14 år er svært , det tror jeg mange vil give mig ret i , endnu svære er det når vores elskede børn kommer i pubateten , og er på vej til at blive voksne .
Men var det så bare det så kunne jeg et eller andet sted inden i finde glæden over de mange problemer , men nej ..for min søn har en DAMP diragnose , som gør det hele så meget meget svære og smertene.
Vær dag ser jeg hans øjne være fyldt med opgivelse , føler ham miste lysten til livet , og i dag ..her til morgen ..kom de ord ....som ingen mor kan holde ud at høre ."mor kan mit liv ikke bare snart få en ende ? jeg kan ikke længer klare det her!! " ikke sagt i vrede ikke sagt i fustration , men sagt der med et stykke brød i den ene hånd og et glas mælk i den anden , han så mig i øjnen og jeg så hans smerte . og der mens solen brød frem bag skyrene og malede himlem blod rød , der bras mit hjerte , og jeg slap verden , og gik i knæ." NEJ!!" skreg mit hjerte ..du må ikke slippe livet .. høre du mig , mit smukke barn!!!!
Jeg satte min kop , tog om ham og lod mine tåre få frit løb , hviskede i hans øre at han var mit et og alt .At han er hele min verden og hvor meget jeg elskede ham og nej jeg ville ikke slippe ham , jeg vil slås for han skal se det smukke her i verden og i livet.
Og han Græd og sage " Mor hvorfor mig ? Hvorfor skal det bare være så hårdt , og så svært ?" og jeg hviskede i hans øre at han var en gave til verden , og han havde det svært forde han var stærk , og kunne klare alt . kun de der er stærk i hjertet og i sjælen , får lov at træde uden for det univers vi andre er i og får lov at opleve live på en hel anden måde end vi gør . Men når de4t blev for svært , så skulle han vide jeg altid ville være der for ham .
Ja måske er han anderledes , men han har en smuk sjæl og en stærk sjæl og han er her for at lære os noget.
Han kikkede på klokken .."mor jeg skal i skole snart " og tørede sine øjne i ærmet .
Greb tasken kyssede mig på kinden , og råbte , mens døren var ved at smække "fuck hvor jeg elsker dig mor "
og han var ude af døren og ude og se den verden i øjen , der af og til får ham til at ønske sig over på den anden side over hvor lyset favner ham og intet længer gør ondt i hjertet .
Og jeg tænkte " Dammm....hvor jeg elsker dig mit elskede barn !!!
RosenQ
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
En mors største smerte er publiceret
01/11-2004 08:37 af
RosenQ.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.