Min mor sagde engang noget, jeg tit har tænkt på siden da.
Hvis man går rundt og syntes alle omkring en´er dybt latterlige - er det tit en selv der skal tage sig sammen. Ikke de andre.
Men jeg har seriøst PRES over en hel del folk for tiden. De irritere mig grusomt. Sådan nogle små ting, de bare GØR - og som jeg på en eller anden måde ikke kan holde ud.

Fx. så kan jeg ikke UDSTÅ Ronny. Jeg prøvede for sjov at tælle hvor mange sms´er han har sendt i dag: 26!!! Det er fandeme mange på en´dag. Især når han kun har fået svar på ..3 eller noget.
Og Benjamin (Som jeg stadig holder multi meget af) Ringede til ham i dag, og en eller anden kost tog telefonen med et "Benjamins telefon". Jeg fik Benjamin, og spurgte hvem var det? Og han svarede: Bare en´...
OPLAGT et Nu-bli´r-hun-nok-total-jaloux -svar.
NEj, jeg er fatisk pænt lige glad. Kunne han ik bare have sagt hvem det var?!
Og Tobias der kommer ind, ser sig rundt i lejligheden, siger: "Neeeej, du har da gjort rent i dag. Hvor er her pænt"
HVOREFTER HAN VADER RUNDT I HELE STUEN MED SINE REGNVÅDE MUDDERSKO!
Altså..Hvor har folk gemt deres hjerner henne?!

Ved godt at det nok er mig der er lidt for meget i al det her - men nu har jeg også haft fri en hel uge, og har rigtig haft tid til at ligge mærke til andres fejl *s*

Glæder mig til i morgen...
For 7 år siden var jeg nemlig forelsket i en fyr der hedder Daniel.Uhæmmet forelsket. Sådan rigtig teenage forelsket.På grænsen til det sindsyge. Græd over ham hver dag, sendte ham kort og gaver - og besøgte det sted han arbejde hver eneste dag i mange mange timer (INGEN bruger så lang tid i Iso, med mindre de vil andet end at handle.)
Han ville ikke have mig. Slet ik! Men jeg brugte alligevel over et år på at prøve. ( Y N K E L I G T)
For et år siden, mødte jeg ham på hovedbanegården. Smilede bare til ham, og sagde hej. Det tog ham et godt stykke tid før han fattede hvem jeg var - og lød ret overrasket da han disorienterret svarede: Gud...hej..Rikke!

Forleden havde han så mødt min veninde CK helt tilfældigt. Han havde snakket om at det kunne være sjovt at tage i byen sammen igen, efter alle de år.
Så.. det skal vi i morgen. Skal møde ham og 3 af de fyre han gik sammen med dengang i morgen. Det bliver så underligt. 7 år er fandme lang tid.
Skal flierte uhæmmet med Daniel.Hader stadig tanken om al den tid jeg brugte på ham, uden at kunne få ham. Vil ik ha´ham nu - slet ik. Men vil gerne se om jeg kan, HVIS jeg ville....