Vejrmæssigt er det en træls weekend med regn og blæst. Jeg er glad for, at vi valgte den første weekend af efterårsferien til at besøge vennerne nordpå, for der var det nemlig et rigtigt dejligt solskinsvejr. Jeg har lige kørt Anne til knallertundervisning. Det bliver en kold fornøjelse for de unge mennesker at komme ud at køre knallert, så hun pakkede sig godt ind i varmt tøj og yderst med overtræksbukser og stor jakke. Vi var lidt sent på vej og halvvejs opdagede hun, at handskerne lå herhjemme, så vi lavede lige en U vending og drønede hjem igen, men hellere det, end at hun skulle fryse fingrene halvt af, mens hun kører rundt i byen på knallert.

Jeg er blevet vaccineret med en gal synål. Jeg kan slet ikke få nok af at sy for tiden og så er det jo heldigt, at jeg har et større lager af stof liggende. Her i efterårsferien har jeg fået syet fleecejakke og i går syede jeg stumpebukser, som bare skulle være færdige til om aftenen, hvor vi skulle passe vor bygang. I dag vil jeg sy en bluse og top, som jeg har klippet – og så skal jeg til en ny spændende projekt. Endnu ved jeg ikke hvad – måske skal jeg gå op til mit lager, lukke øjnene og trække et stykke stof ud og så sy noget af det. Det er vel næsten som at trykke på rouletten.

Jeg kan ikke sove for tiden. Går jeg tidligt i seng, vågner jeg tidligt og bliver jeg oppe, ja så bliver klokken så mange, inden jeg får taget mig sammen til at gå i seng. Jeg er overbevidst om, at det er min medicin, der er årsagen. Det er dopingmedicin jeg får, som åbenbart giver vedvarende energi – og det er vel godt nok – bare ikke om natten, når jeg vil sove. Når jeg så ligger der og ikke kan sove, uf – så kører tankerne rundt i hovedet. Bekymringer, sorger og andre dumme og negative tanker, som jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på, men som gør mig utryg i mørket. Enten søger jeg tryghed ved min sovende mand eller også står jeg op, går nedenunder og tænder for computeren og sidder der et par timer og falder til ro igen. Hen på morgenstunden lægger jeg mig igen og så sover jeg fast og godt til langt op på formiddagen. Det er noget rod – men sådan er der jo så meget.

Så er der fire uger til Fyldepenstræffet her hos os. Vi glæder os rigtigt meget til at åbne vort hjem for jer og vi ser frem til en rigtig hyggelig dag – det kan næsten ikke blive andet. Så vidt jeg har erfaret er alle tilmeldte søde og rare mennesker og jeg er overbevidst om, at vi bliver et godt selskab. Godt nok bor vi i et mindre hus, men vi har plads til rigtig mange, så hvis du har tid og lyst, så meld dig endeligt til træffet.
Ikke så langt fra hvor vi bor, ligger der en gård, hvor man kan bestille værelse for natten. Jeg har forhørt mig om, hvordan det ser ud med udlejning af værelser denne weekend, hvor vi har Fyldepennetræf og der er værelserne fri. De vil endda gerne give rabat, hvis der kommer flere fra træffet, der ønsker at leje værelse. Kontakt kan formidles gennem mig pr. internt brevsystem. (læs: det er ikke reklame – men en nødvendig informativ oplysning)

Måske vil jeg en smut i haven – ikke for at arbejde der, men for at plukke en buket efterårsblomster ind. Sidste lørdag, da vi gik i skoven, plukkede jeg forskelligt grene, bær osv og samlede mos til at tage med hjem. Jeg fik lavet forskellige efterårsdekorationer i små kurve og det ser kanongodt ud. Tænk, hvad man kan få ud af mos, visne blade, en brombærranke og lidt andet visnet græs.

Nu vil jeg i gang med at svinge opvaskebørsten og lægge vasketøj sammen, mens jeg er alene hjemme og derefter vil symaskinen snurre, mens Giro 413 drøner ud af højtaleren Når jeg skal hente Anne igen, vil vi tage ind til byen og handle. Hun mangler lidt forskelligt at tage med på efterskolen og vi skal have købt løg, tomater og ost til vore mexicanske tortillas, som vi skal have til aftensmad.

Jeg vil ønske jer en glædelig søndag.
Hyggehejsa fra en syvaccineret Nellemor.