20 år siden

Mig og Kagefabrikken

Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
10 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
3 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Et digt
Peter Munk (...
11 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
12 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
12 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
10 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
Far i Himlen
Rebecca Rahb...
5 måneder, 20 dage siden
Surkål
Vina Frank (...
5 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
En ny dag truer - hver dag, og i dag var ikke anderledes.
Vi lavede pecanbrød i dag. Det er brød der er flettede med remonce-creme inden i og drys af hakkede pecannødder uden på.
Pecanbrødene kom oppe fra begernes fryser og ud og ned på vores evigheds-bånd - de kom og de kom og de kom - som de jo skal.
Da brødene skulle på bakker af 12 stk. var første opgave at samle de aflange brød i rækker på 4 stk. ved siden af hinanden på den korte led. Næste opgave var sådanset det samme, med den forskel at man bare skulle tage de brød som første led ikke fik med. 3. led var at samle 3 af disse rækker sammen, så de passede til de plader de skulle op på. Lad mig sige at man HURTIGT bliver rigtig rundtosset af dette job - det gjorde jeg ihvertfald. 4 led er at få brødene der jo kommer på båndet op på en retangulær papplade - og det kan godt være ret så svært for en ny begynder. De fastansatte rullede også lidt med øjnene da de fandt ud af at ingen af os vikarer havde prøvet det før. Sagen er at man over for sig har en halv meter (havd skal vi kalde det?) "plasticmur" og i hånden har man den papplade som brødene gerne skulle op på. Når de så kommer forbi muren i klumperne på 4*3 stk. skal man lynhurtigt stikke pappet ind under dem alle sammen (med muren til hjælp) og så ligge pladen på plads på båndet (meget nøjagtigt) og lynhurtigt tage en ny plade for at skubbe den under den næste bunke. Det er sådan det skulle fungere - teoretisk. I virkeligheden klumper brødene ret så let (for en nybegynder) når man skubber pladen ind. Så forsøger man at rette brødene på plads men før man er færdig med det er næste 3*4 brød på ved "ud" af muren. I al hast tager nybegynderen en ny papplade (og kommer til at skubbe resten af pappet til siden) pladen skubbes lidt for sent ind under brødene hvilket betyder at 1. række med 4 stk. allerede er ude af muren og derfor slet ikke kommer op på pappet, i panik forsøger man at rette dette nye problem og mens man gør dette kører en ny omgang lige forbi muren og en irriteret fastansat (fra 5. led) siger at jeg bare skal nøjes med at tage hveranden. Så blev jeg (igen) sat på plads. Men med hveranden kan jeg da nå og rette mine fejl - og lære håndværket og den rette håndevending. 5. led er en blanding af hvad 4. led laver (altså afhængig af hvor meget denne person fucker sit job op) og at sørge for at pladerne kommer fint ind i en plast-krynpe-maskine-ting (det skal nemlig som sagt tidligere ramme ret så præcist). På den anden side af denne maskine står en pakker og lægger 4 plader samt en siruppose i kasser og sender dem vidre gennem en klistre-lukke-maskine til pakkeren der stabler kasserne.
Problemerne i denne proces lægger især der hvor pladerne med pecanbrød skal ind i krympe-plast-maskine-tingen, for når denne maskine går ned, er det ligepludselig om at fjerne alle pladerne (der jo konstant bliver lavet) inden de når maskinen. Dvs. op på bageplader (som pakkeren og læg-i-kasseren kommer løbende med). Hvis maskinen så fungerer igen skal den person der sørger for at lægge dem ordentligt ind også have alle dem der blev taget fra ind. Dog fik jeg en hjælpende hånd med dette det meste af tiden (selv om det ikke var noget problem for mig?). Et andet og lidt mindre problem der kan opstå er at den maskine der skal lave kasserne til at lægge de førdige plader i går ned. Så står man lige pludselig og samler pladerne i bunker på 4 stk. indtil den er lavet, og det tager sin tid at indhente det forsømte igen - men det kan dog lade sig gøre.
Hvordan var stemningen så i dag? Tja.. jeg bliver stadig råbt af og får konstant irriterede blikke og må lægge øre til en hel del - men det trods alt lidt bedre end i går. Fx. spurgte en af de faste hvad jeg skulle i september, men da jeg forklarede at jeg skulle ud som au-pair i belgien spurgte hun ligesom ikke om mere? Nåja, kort samtale er da bedre end ingen. Og en af de gange hvor hun blev ved med at sige det samme til mig (som om jeg ikke havde forstået det?) og jeg derfor sagde at jeg jo gjorde mit bedte sagde hun at det bare var for at hjælp (og gentog). Men da var de på en måde venligt sagt ikke? Det syntedes jeg ihvertfald - mine gode minder om de faste fra i dag.

Nå, hej hej

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mig og Kagefabrikken er publiceret 17/08-2004 17:07 af Suree Lio (Løvinde).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.