Det er tredje gang i dag, at jeg skriver dagbog, så nu må det vel lykkes. Første gang i morges var teksten for banal til at jeg ville lægge navn til, så jeg slettede det selv. Anden gang i eftermiddag fik jeg skrevet en rigtig god tekst, som desværre forsvandt, da jeg ville sætte den ind. Nu er det aften og nu prøve jeg en sidste gang i dag.

Der er blevet liv i huset igen. Teenagerdatteren er vendt hjem og har nu en veninde på ferie. De har netop badet og shinet Sille – vor cocker spaniel. Om Sille nød det, kan den måske bedst selv udtrykke. Nu ligger den inde bag sofaen i stuen. Jeg hentede pigerne på banegården kl. 17.00. Toget var godt 10 minutter forsinket, men endeligt holdt det ved perronen og to dejlige, lidt fjantede piger steg ud. Dejligt at se dem igen og dejligt med liv i huset. Jeg vil nyde Annes ”rod” og hendes sko og jakker, der ligger smidt på gulvet i baggangen, som vi af og til er ved at falder over det. Jeg vil også godt trække hendes cykel ind om aftenen, når jeg kommer i tanke om, at den står ude endnu og jeg ved, at hun er gået til ro. Nu er der jo ikke længe til, at hun tager på efterskole og kun kommer hjem i weekenderne. Det er lidt underligt at tænke på, at børnene så småt flyver fra reden. Det fortæller, at nok er vi ved at være lidt grå i toppen, men samtidig er børnene ikke så afhængige af os længere så vi kan nemmere gøre noget for os selv. Godt 21 år har vi haft børn boende herhjemme. Vores børn, som vi har hjulpet på vej, forsørget og passet. Nu står de to ældste på egne ben og Anne er godt på vej – først og fremmest med sit efterskoleophold. I dag proklamerede hun, at når hun er færdig på efterskolen, vil hun flytte til Fyn. Nu ser vi, men en´ ting er sikker – tiden går ufattelig hurtig og det kommer de to år på efterskolen afgjort også til.

Vi har haft en god weekend ude i båden, men vejret kunne godt have været bedre. Heldigvis regnede det ikke. Lørdag eftermiddag fik vi en sejltur opad åen og endnu en gang blev jeg så fascineret af naturen. Åen, en grøn strimmel eng og ovenover den gigantiske himmelhvælving i sine grå nuancer med skyer trukket hen over. Hvor er jeg heldig at bo midt i dette barske og flade landskab med højt til loftet. Landskabet, der bevidner hvor stor og kraftfuld naturen er.
Lørdag aften sad vi på en overdækket terrasse i læ for blæsten og spiste grillmad og drak rødvin til. Det vil sige, at vi flottede os og bestilte take away menu på kroen, der ligger lige ved siden af. Vi fik herregårdsbøf med pommes frites, bearnaisesauce og blandet salat. Uhm, portionen var så stor, at jeg delte med Sille.
Søndag havde vi en del gæster på besøg i båden. En overgang var vi ni personer i båden. Os selv, fem sejlere og så fik vi besøg af Lobo og hendes mand, der er på ferie i det sønderjyske. Jeg var så spændt på, om de ville dukke op og pludselig var de der og jeg var ikke spor i tvivl om, at det var dem. Det var bare så hyggeligt og vi fik en god snak trods de mange folk i båden.

Nu er vi hjemme igen og jeg er startet på anden ferieuge. På fredag får min mand også ferie og så vil vi sejle en tur til Fanø. Vi håber så på, at vejret er blevet en anelse bedre, så det ikke er det største bølgegang, vi skal ud i.

Nu er dagen ved at være forbi. Solen er næsten gået ned og det varer ikke længe inden jeg ligger i min seng. Der, hvor jeg opholder mig samme sted i længst tid i løbet af et døgn.

Hyggehejsa fra søvnig Nellemor.