Glad og tilfreds en onsdag eftermiddag.

Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
5 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
12 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Træt i dag
David Hansen...
9 måneder, 29 dage siden
Oktober
Camilla Rasm...
11 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
6 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
12 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
Hvor er det dejligt, når det endeligt er gjort. Jeg er træt i mine lemmer, men hvad gør det, når jeg kigger ud på mit resultat. Jeg fik en masse frisk luft og jeg tænker så godt, mens jeg er midt i det. Havde det ikke været for regnen, var jeg blevet derude, men til sidst vandt regnbygen over mig og jeg trissede ind i tørvejr. Jamen, hvad er der da hændt? Jo, jeg har været i haven og luge ukrudt. Jeg har fået fjernet en masse vissent græs langs vores trådhegn, som absolut ikke pyntede. Men - det gør det nu. Så lidt skal der til at tilfredsstille mig og gøre mig glad. Hver gang jeg har lavet et eller andet, siger jeg til mig selv, at fra nu af skal det bare holdes nede - ukrudt, rod eller hvad det nu kan være. Hmm - det er nok urealistisk, men det gør heller ikke så meget, fordi....

Jeg vil ikke bruge min tid på at være perfektionist. Der skal være tid til det spontane. Der skal være tid til at køre en tur ud i det blå og købe en is, selvom ukrudtet vokser støt i haven og råber til mig: "Kom og tag mig. Ryk mig op."
Jeg vil beholde følelsen at at være glad og tilfreds, når jeg - som i dag - har været ude at rode og virkelig kan se resultatet.
Jeg håber da, at jeg med tiden bliver bedre til at holde det hele nede, så der er orden omkring mig. Jeg tror nemlig, at det også kan skabe en glad og tilfreds følelse.
Jeg tror, at det her bliver noget modsigende - men jeg mener blot, at jeg ikke vil lade mig slå ud eller gå i hundene med dårlig samvittighed, selv om rod eller ukrudt atter får taget overhånd.
Det må komme på bedste vis. Jeg er glad og tilfreds, når jeg får noget fra hånden og jeg hygger mig og har det rart, når jeg er doven og ugiderlig og bare lader tiden passere. Man har vel ferie????

Vi skal have slusefest i Sejlklubben i august måned og jeg er begyndt at samle sponsorgaver ind. Jeg synes, at det er dejligt, når de forskellige forretningsindehavere kommer med en ting, som de gerne vil sponsorere. Jeg føler også en vis form for at tiggeri, når jeg går ind og spørger, om de vil give en gave. En ting er sikker, det bliver dejlig, når jeg er færdig. Jeg skal have lavet et endeligt opslag om festen og jeg skal på politistationen og have lavet en lejlighedsbevilling, så vi kan få lov at sælge øl og vin til festen. Der er nok at gå i gang med.

Nå, jeg kan nå en masse i morgen og på fredag. Jeg skal blot have planlagt min tid - måske skrevet en liste eller to over, hvad jeg skal nå. På fredag skal vi køre vores feriepige til toget, så hun kan komme hjem igen. På lørdag skal vi til 50 års fødselsdag hos min bror i Ringkøbing. Det er i orden med gaverne. Vi skal give et beløb sammen med søskende og påhæng og fra børnene har jeg købt et glas syltede frugt i portvin. Det smager afsindigt godt sammen med is eller man kan bruge det som fyld i en juleroulade. Uhm - Parmo - vinhandleren gav mig opskriften i går, da jeg var inde og købe glasset. En gang, hvor jeg skal forkæle mig selv, tror jeg, at jeg vil købe et glas frugt i portvin.

Nu vil jeg i omdrejninger igen. Jeg har en del tøj, som skal lægges på plads. Jeg har også en fyldt vaskemaskine - det er nu nemt - tøjet skal blot puttes i tørretumbleren og så tørrer det af sig selv.

Jeg vil videre med dagen.

Hyggehejsa fra en glad og tilfreds Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Glad og tilfreds en onsdag eftermiddag. er publiceret 14/07-2004 17:36 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.