Den anden dag tog jeg et fast greb om min egen nakke - igen. Jeg har sagt nej til is og ikke spist chokolade. Min kur er kun blevet overtrådt med en enkelt saltlakridsfisk i forgårs og en banan og et æg i går. I dag har jeg spist et æble mere end planlagt. Jeg har dog også drukket et par kopper te med mælk alle dagene - men de overtrædelser er også "planlagte". Så længe det ikke bliver voldsommere end det, så ved jeg det ikke gør noget. Desuden mætter bananer godt og man skal jo have lidt forskelligt.
Jeg fik taget mig sammen fordi jeg er ved at komme i job som au-pair, og jeg vil jo nødig skræmme børnene ;-). Derfor SKAL mine bluser passe igen til den tid. Mit selvværd er igen vendt tilbage. Jeg ser faktisk noget jeg kan lide i spejlet - forstår bare ikke at det ikke matcher med de billeder der bliver taget.
Jeg er iøvrigt mægtig nervøs for min eventuelle tur til Belgien. Kan jeg leve så længe uden min familie og mine venner? Kan jeg leve op til familiens og mine egne krav? Vil min kræsenhed give mig problemer? Der får mig ihvertfald ikke til at så meget som smage på snegle, muslinger eller rejer - i nogen former. Det vender sig i mig. Monstro jeg kan lave en mad de kan lide? Hvad nu hvis jeg laver pandekager til aftensmad? Vil de skælde mig ud og sige det er usundt for børnene? Eller vil de synes det er lækkert til en forandring og en god ide? Hvad med min risengrød? Og mit nuværende yndlingsmad? Jeg plejer ikke at skulle spørge nogen før jeg spiser og nu vil jeg end ikke ane hvad franskbrød hedder på fransk. Får jeg nogen venner? Bliver jeg alene? Kommer jeg godt ud af det med familien? Og hvis ikke hvad så? Kan de monstro lide mig? Hvad gør jeg hvis jeg alligevel ikke kan klare det? Hvad hvis jeg bliver smidt ud? Mon jeg i det hele taget får jobbet? Hvad hvis der sker uheld der hjemme? Hvilke forsikringer skal jeg tegne? Hvad skal jeg mon betale for et franskkursus? Kan jeg komme på internettet? Når jeg skal måde dem i Roskilde næste måned kan jeg så tage et par bamser og lidt slik med til pigerne? Hvad hvis de er allergiske eller har sukkersyge? Hvad hvis moderen og faderen ikke ønsker at jeg gør sådan noget før jeg overhoved er ansat. Er det for personligt eller en god idé? Hvad hvis jeg kommer tomhændet? Virker jeg så sur? Mon jeg skal farve mit hår? Det vil få mig til at virke mere åben. Jeg ønsker også at farve det, men det koster jo.
Åhh.. Jeg har så meget, så mange ting jeg gerne vil vide, men ikke kan spørge nogen om.