Sååå er de sidste flyttekasser pakket ud; pakket sammen og stillet i parkeringskælderen til afhentning... og vi bor her rigtigt for alvor!!!
Selvom vi sammen med lejligheden modtog den store kabelTV-pakke, har jeg endnu ikke haft tid til at se fjernsyn - mest fordi udsynet fra min køkkenbænk er så fascinerende: lader jeg blikket gå ned til vejen, kan jeg følge byens pulserende liv (og jeg bor lige overfor et værtshus af de \"gode gamle\" :0)) og løfter jeg blikket har jeg den smukke Ribe Domkirke flankeret at den utrolige marskhimmel - det giver en særlig ro i sjælen...
I fredags var jeg til 25-års studenterjubilæum.. en skøn oplevelse. Allermest da mange af vores årgang spontant fandt sammen omkring flygelet i morgensangssalen og begyndte at synge de smukke, gamle, danske sange - ind imellem fik vi hjælp af ældre jubilarer og \"kronen på værket\" var, da en nuværende sanglærer kom og takkede os og sagde, at vi havde givet hende troen på, at hendes arbejde \"nyttede noget\" tilbage! Det var så ægte og smukt!
Senere spiste de 8, der var mødt frem fra klassen en sen frokost sammen; så fodbold og snakkede MEGET, inden vi fandt sammen med parallelklasserne; spiste aftesmad sammen; diskuterede; for til sidst at ende på vores alle sammens stamværtshus, der næsten ikke havde forandret sig i løbet af de 25 år. En hyggelig, god oplevelse var det!
Selvfølgelig kan det hele ikke være idel glæde og som sædvanligt (sådan forekommer det mig i hvert fald lige nu) er det min familie, der ødelægger glæden for os: Igår måtte jeg læse i avisen, at min søsters eneste søn skulle giftes samme dag. Ingen havde informeret os om det - og selvfølgelig var vi ikke inviteret... i grunden er jeg hamrende ligeglad, men jeg kunne se, hvor såret min ældste datter, Kathrine, blev - og DET gjorde ondt... hun har før været meget knyttet til min søster og hendes familie og har passet hendes hunde hvergang de selv var på udstilling...
I formiddags ringede min far og brokkede sig over, at jeg ikke havde afleveret nøglen endnu... Vi aftalte i tirsdags, at jeg skulle tage ud og vaske gulvene og klare det sidste i morgen, men han mente HELT BESTEMT, at vi havde aftalt, at det blev gjort sidste mandag - også selvom vi først flyttede i tirsdags... Han MÅ være senil, siden han ikke engang kan holde styr på dét... ÅH, hvor jeg er jeg bare TRÆT af dem allesammen - træt af, altid at skulle være den umulige - træt af altid at skulle lægge øre til deres negative forventninger (og tildels at leve op til dem)... KAn man ikke bare bortadoptere sin familie????
Midt i alt dette, er jeg bare GLAD for, at min mor ikke skal opleve, hvordan de gebærder sig. Det ville have gjort hende meget ked af det....
Anyway... imorgen afleverer jeg nøglen; vasker gulvene og så har jeg tænkt mig at fortælle den gamle, hvad hans og min storesøsters opførsel gør ved min lille familie... og derefter kan de blive FRI for mig og mine unger - og vi for dem!!!!
Så kan jeg begynde at glædes over det gode og positive i min tilværelse: at jeg har 5 sunde og raske børn; at jeg har en FED lejlighed; at jeg snart får et interessant arbejde... og koncerten med Ribe Mandskor i det gamle klosters rundgang sankthansdag...
Ses
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Positive ting... og den Satans familie er publiceret
20/06-2004 22:25 af
kingfish.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.