Fitness
Peter
12 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
17 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
12 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
9 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
11 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Sønderborg ugeavis ultimo...
Martin Micha...
5 år siden
Sad lige og læste min sidste dagbogsnotat - og kan ikke forstå, at al den begejstring kunne føre mig til, hvor jeg er nu.... sygemeldt, deprimeret, angst, udbrændt......

Jeg holder stadig meget af mine kolleger og mit arbejde - men den ene dag i sidste måned, hvor jeg prøvede at møde op, fik jeg anfald af fuldstændig grundløs panikangst både på vej til og fra arbejde :(

Er det arbejdet, der gør det????
Arbejdspladsen er den samme. Kollegerne er de´samme. Arbejdet selv - nåja stramninger og opgang i sagsantal har medført, at jeg bruger meget mere tid på kontrol og administration og jeg har svært ved ikke at se menneskerne bag cpr-numrene..... jeg brænder for mit arbejede - eller gjorde, for efterhånden minder det lidt for meget om at sparke til folk, der ligger ned......

Er det oplevelserne med min dejlige datters absolut ikke dejlige far, der gør det?
Måske... i hvert fald kom det største angstanfald, da jeg fik overbevist mig selv om, at det var ham, der gik foran mig på fortovet.

Men hvorfor så lige nu?
Kan det være fordi jeg for første gang siden føler mig tryg. Jeg bor der, hvor jeg gerne vil og har et dejligt netværk af voksne omkring mig - ligesom Kraka har et stort, godt netværk af jævnaldrende lige i det nærmeste nabolag.
Men hvordan kunne det overbevise mig om, at verden ville blive bedre, hvis jeg ikke var der?

forvirring......

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tja er publiceret 05/10-2009 14:27 af kingfish.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.