Idag er det præcist et år siden min far døde.
Han havde været meget syg i lang tid, så det kom ikke som et chok for nogen - snarere som en lettelse.

Jeg har i grunden ikke tænkt forfærdeligt meget på ham i det mellemliggende år, men i nat havde jeg den underligste drøm.

Jeg var gået tidligt i seng sammen med min datter (som jeg gjorde i virkeligheden)- lige pludselig vækkede min mor mig og spurgte om jeg gav kaffe (min mor har været død i mange år)... jeg stod op og lavede kaffe og spurgte hvordan i alverden hun var kommet hen til mig, hvortil hun svarede, at min far da havde kørt og at han var ude i haven.

Jeg gik så ud til min far, der stod og hakkede mit blomsterbed (tiltrængt, det skal indrømmes). Jeg spurgte om han ikke syntes det var lidt sent til havearbejde og han svarede at det gjorde han da så tit derhjemme, når han ikke kunne sove om natten (Min far VAR ganske rigtigt have-menneske, men han stod nu snarer tidligt op og gik i gang) men hvis jeg bød, sagde han, så kunne han da godt drikke en øl (ikke fordi han drak ret meget, da han levede). Jeg kom i tanke om, at jeg havde en kasse øl fra Tyskland stående bag i bilen, men kunne ikke husle, hvor jeg havde parkeret bilen.....

så følger der noget, som jeg ikke kan huske i vågen tilstand, for i den næste scene sidder vi i bilen og jeg kører eller rettere sagt: Jeg forsøger. Jeg kan næsten ikke se vejen og har ingen kontrol over bilen overhovedet - kan pludseligt ikke engang huske, om man skal køre i højre eller venstre side.... og så vågner jeg (badet i sved).

Hvad det betyder????
Tja, det ville jeg også gerne vide.
Min fars og mit forhold var aldrig ret tæt. Han var en meget indesluttet mand, der sjældent havde ros tilovers for noget eller nogen....

Jeg har nok aldrig levet op til hans høje standard (tror faktisk ikke, at nogen gjorde det): min opførsel var frygtelig, mine karakterer i skolen "den jævne mellemvare" som han kaldte det og mine venner duede slet ikke, mine unger var umulige og da jeg måtte opgive mit arbejde, fordi en ny chef gjorde mit liv til et helvede, var hans kommentar, at det var, hvad han havde ventet og at jeg ikke skulle regne med nogensinde at få arbejde igen...

Jeg kan kun huske, at han rent faktisk har sagt noget positivt om mig én gang:
En gang vi var til et bryllup, blev han dårlig og jeg måtte køre ham hjem - da roste han min evne til at køre bil. "Jeg havde ikke turdet køre så hurtigt med andre end dig", sagde han....

Tja - og nu kan jeg ikke engang det - ikke i mine drømme i hvert fald.

Hmmm mon jeg ER værdiløs???