20 år siden

Påskehygge og nostalgi

Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
9 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
11 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
9 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
9 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
8 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
12 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
12 år siden
Påsken er overstået, det er hverdag igen

Peter og jeg havde nogle gode dage i Nordjylland; vejret var - og er stadigvæk - pragtfuldt, og når jeg har alt det hjemlige på afstand, nyder jeg at kunne slappe af i sommerhuset.
Nogle gange stresser det mig lidt på forhånd at skulle afsted, fordi jeg altid synes, der er så meget, jeg "burde" gøre herhjemme i stedet, men når jeg først er kommet derop, er det stort set altid en dejlig oplevelse at være der, midt i skoven med natur til alle sider.

Faktisk BURDE man tage ordet "burde" og smide det i skraldespanden..! Det er ikke til andet end at få dårlig samvittighed af .. ((

Lørdag aften var vi i byen sammen med et hold af Peters venner. Da vi kom hjem til huset i skoven ved 1-tiden, var der en simpelt hen en stjernehimmel uden lige - helt fantastisk der i skovens dybe stille ro. Af og til snakker Peter om at sætte tagvinduer i sommerhuset, netop for at kunne se stjernehimlem i de dejlige klare nætter - det synes jeg altså, at han skulle ta' og gøre..!
Vi kom hjem her til mig igen i går aftes, efter at ha' afleveret et brugt køleskab hos min tvillingedatter Birthe og hendes mand Rune. Vi havde min anden tvillingepige Benthe med på hele turen herned - hun havde tilbragt de sidste påskedage hos sin kæreste, der kun bor ca. 20 km fra sommerhuset. Vi sluttede med at spise pizza sammen alle mand hos Birthe og Rune - det var rigtig hyggeligt..!

Ind imellem påskens hyggestunder, har jeg fordybet mig i den bog, som biblioteket skaffede hjem til mig. "Nya" af Stephen Haggard - en gammel sag fra 1941. Jeg er ikke færdig med den endnu, da bogen faktisk er noget større og tykkere end jeg huskede den, men jeg nyder at læse den, det er virkelig en oplevelse. Det er lidt som at genopleve min egen ungdomstid; jeg føler mig hensat til mit gamle pigeværelse i huset hos mine forældre, ja jeg kan næsten mærke, hvordan det var at slænge sig på sengen med både denne og mange andre bøger, mens spolebåndoptageren spillede i baggrunden og stearinlyset blafrede på skrivebordet. Jeg venter næsten på, at min mor stikker hovedet ind ad døren og siger "Der er frisk kaffe, skal du ha' en kop?", for derefter at sætte mig sammen med hende i køkkenet og snakke om den bog jeg er igang med. Min mor var også læsehest, og netop "Nya" er en roman, som hun har lært mig at kende og holde af; jeg tror hun var lige så håbløs en romantiker, som jeg... ))

Peter er faldet om på sofaen her... Han bliver bedre og bedre til at bruge det dårlige ben igen, men sommetider overdriver han lidt rigeligt, og det tror jeg, han har gjort i dag, så nu er kræfterne sluppet op.

Jeg tror, jeg vil følge med ham til drømmeland inden længe...

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Påskehygge og nostalgi er publiceret 13/04-2004 22:42 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.