Jeg købte sko i Cassandra, og helst 2-3 par ad gangen... PRADA. Dankortet fløj igennem maskinen - og jeg ELSKEDE mine sko. Dog blev ingen af dem slidte, da jeg havde fundet nye inden... Det var dengang 4000,- var SKOpenge.
Højt at flyve, dybt at falde siger du Kære Dagbog *S* ... ja ... jeg faldt, jeg skred, jeg slog min næse, hovedet, hele min krop - og kunne næsten ikke rejse mig igen.
Men jeg kom op - det tog sin tid - jeg kom op , væltede igen - kom op... nu er jeg halvvejs... halvvejs til hel igen.
Igen siger jeg? HAR jeg da været hel før?? *S* Der skal vi nok tilbage til før jeg havde knallertkørekort...
Nu mærker jeg healingsprocessen give pote, jeg mærker kærligheden og min egen indre styrke SÅ meget. Ikke kun styrken i kærligheden, men HELE min styrke.
Mine PRADAsko er væk... ligger i en flyttekasse et eller andet sted... fortid - dengang 4000.- var skopenge...
Jeg skal forloves.... han har spurgt mig om jeg vil være hans.... ÆGTHEDEN er så ubeskrivelig ÆGTE i hvad jeg tænker og gør NU!...
SÅ nu skal der spares sammen ... til ringe... symbolet på den kærlighed der flyder så intenst mellem os - som ingen er i tvivl om, når de ser os.
Hvor lang tid der går før vi har råd, ved jeg ikke ... og jeg er kold i røven... for jeg har prøvet at ha' de 4000 til skopenge - og ingen LYKKE bragte det med sig....
VI har ikke travlt....
Aller kærligst fra Tawanda.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.