Så er påsken ved at være slut. Det har været en dejlig, men også ret anstrengende påske. Vi har været i by det meste af påsken her i nabolaget og næsten sammen med de samme naboer, så nu har vi efterhånden set nok til dem for et stykke tid.

Skærtorsdag var vi til 60 års fødselsdag i forsamlingshus med tre retter mad og dans og natmad og hvad der ellers hører til. Påskelørdag var vi til sølvbryllup med morgensang/kaffe om morgenen og stor fest om aftenen. Påskedag var vi til formiddagskaffe hos en nabokone, som fyldte 60 år denne dag. Vi var inviteret til klokken 9.30, så det var lidt hårdt at komme op – ovenpå aftenen før. Nu vi var i gang, tog min nabo og jeg til en 50 års fødselsdag om eftermiddagen, hos en´ af pigerne i vor strikkeklub. Jeg var ved at være godt mør, da vi nåede til aften. Klokken blev ikke mange, inden jeg gik i seng og jeg gik da også ud som et lys og sov godt hele dagen.
I dag har vi nydt, at vi ikke skulle noget – andet end hvad vi havde lyst til. Jeg var en tur i haven og sætte nogle forskellige løg, rive, feje og gøre fint. Hvis jeg tager en lille nap hver dag, må jeg da til sidst få det fint i haven og foran huset i indkørsel og carport.

Langfredag fik jeg besøg af en veninde. Vi tog sammen med Anne på strøgtur. Solen lokkede, mens vi sad indenfor, så jeg havde bare min cowboyjakke på. Det blev en ret kold fornøjelse at vandre rundt i byen, men så gik vi på pizzaria og fik lidt frokost.
Om aftenen var min mand og jeg henne hos sølvbrudeparrets nærmeste naboer og pynte til sølvbrylluppet. Vi skulle lave en ranke til indgangsdør og en æresport ved indkørslen. Ranken blev bundet af gran på et tykt stykke tov og æresporten var tre stolper, der bliver sat sammen til en port og placeret i to gamle vognhjul. Også porten blev beklædt med gran. Dertil bandt vi blomsterbuketter af forsølvet buskbom og gule påskeliljer og pilegrene. Det så rigtig godt ud med disse buketter på det grønne gran. Inden vi kørte ned til sølvbrudeparrets gård, var alle mand ind og få et overvældende flot og godt kaffebord.
Det var svært at bryde op og ud i kulden igen og da vi nåede ned på gården var der en mindre kuling og vandet piskede ned. Op kom både ranke og æresport og blomsterbuketterne sat i – mændene fik en øl og damerne en blommesnaps, inden vi kørte hjem igen – ret så spændte på om det hele stadig hang og stod, som vi havde efterladt det.
I efterrationaliseringen blev vi enige om, at vi skulle have kørt ned og sat det op med det samme i stedet for at vente – men vi ville jo vente til det blev helt mørkt. Så blev vi det klogere.

Lørdag morgen var det så smukt vejr med morgensol på himlen. Påskeliljerne og det forsølvede buskbom skinnede langt væk og sølvbrudeparret kom frem i døren, da vi begyndte at synge ”Det er så yndigt at følges ad”. En utrolig smuk oplevelse med ca. 100 mennesker, som står og synger foran en blomstersmykket dør med et glad og smukt par, der næsten er rørt til tårer, akkompagneret af trompetspil. Ligeledes at opleve, hvordan sølvbrudeparrets børn hejste flaget, mens vi sang ”Der er ingenting, der maner.” Bagefter den hyggelige stemning ved morgenkaffen.

Alt i alt har det været en god påske. Det er en påske, som jeg altid vil huske med alt det festivas. I morgen er det hverdag igen og så har vi en friweekend, inden vi skal til fest igen. Denne gang til konfirmation hos kusine M. i Skjern. Det glæder vi os til. Sangen er skrevet og tøjet er næsten klart.

Tiden flyver og jeg må i seng, så jeg vil skynde at sige godnat herfra.
Jeg håber, at I som har læst min tekst, har haft en god og afslappende påske.

Hyggehejsa fra Nellemor.