Næsten ved verdens ende.

Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
12 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
10 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Hr Solsort
Peter
9 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
10 år siden
skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
I eftermiddag kørte jeg Anne ud til en veninde, der bor langt ude på landet. Vi havde ikke kigget nærmere på kortet, så vi kørte og kørte og nåede næsten verdens ende. Heldigvis havde Anne sin mobil med, så hun kunne ringe og vi blev guidet på rette vej. Så vi nåede ikke verdens ende, men måtte i stedet vende om og køre vejen tilbage og endeligt fandt vi huset. Når hun skal hentes igen, ved jeg hvilken vej - som både er hurtigere og kortere - jeg skal køre.

I lørdags kom min svigerinde på besøg. Hun havde lovet at købe silke med hjem til mig fra Vietnam. Det gjorde hun også – en midnatsblå silke – men desværre mistede hun det på hjemrejsen. Som plaster på såret kom hun med en lilla silke, som jeg kan få en lille jakke af. Det er bare så flot og lækkert at røre. Ikke nok med det – hun havde også en gave med til mig. En stola i silke – den ene side er changerende grøn/brun og den anden side er gul. Forneden er der broderet blomster. Hold op, hvor blev jeg glad for den og det bedste er, at jeg snart har anledning til at bruge den. Som jeg tidligere har skrevet, er vi inviteret til to store feste i påsken, hvor jeg skal have den på – nok hægtet sammen med en lille broche.

I dag den 5.april er en dato, som er en mærkedag – på sin vis. Det er mine forældres bryllupsdag. I dag er det 54 år siden, at de stod som brudepar i Ølgod kirke. Det var onsdagen før skærtorsdag i 1950. Mor var klædt i sort brudekjole og langt hvidt slør. Hun betroede siden hen et barnebarn, at kjolen var sort, fordi hun jo havde sin lille datter, da hun mødte min far. Brudebuketten var med røde roser. Far var klædt i sort habit, skjorte og slips og havde naturligvis en lille buket i brystlommen.

Den femte april er også mit arbejdssteds fødselsdag. I dag blev huset 27 år og i den anledning var der flødeskumslagkager med dannebrogsflag på, til eftermiddagskaffen. For to år siden, da der var 25 års jubilæum, blev der gjort vældig meget ud af jubilæet. Reception dagen før for ”spidserne”, venner af huset, tidligere personale, nuværende personale og naturligvis beboerne. På selve dagen blev der holdt festmiddag for beboere og personale. Det var en fantastisk aften. Men, men det er allerede længe siden.

Jeg må hellere slutte for denne gang. Nu vil jeg ind på sofaen og hvile lidt. Jeg har været i haven og gøre et bed rent. Det kan godt mærkes i hele kroppen nu.

Hyg jer – mine læsere og ha´ en god aften.

Hyggehejsa fra silkefan Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Næsten ved verdens ende. er publiceret 05/04-2004 18:49 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.