Endnu engang er det ved at være længe siden, jeg har skrevet her sidst…
Dagene går, timerne, minutter, sekunderne – næsten uden at man opdager det, er de væk og nye er kommet til…

Peter og jeg var i København i weekenden for at besøge mine to ældste piger, hvoraf den yngste, Irene, jo skal giftes til efteråret. Lørdag formiddag brugte vi til at studere brudekjoler, så det var vældig sjovt, og måske fandt vi faktisk den kjole, det skal være.., men der er jo lang tid til efteråret, så beslutningen behøver ikke at blive endeligt truffet endnu…
Lørdag aften spiste vi hos Annie og hendes Peter, og der var en lidt sjov oplevelse mens vi sad ved bordet. Der var sat nogle chokolader på bordet til dessert, og Irene og jeg ta’r næsten samtidig en hver, vi liiige skulle smage på. Annie sidder over for os og pludselig bryder hun ud i et grin over opdagelsen af, at Irene og jeg ligner hinanden så meget, at vi holder chokoladen på samme måde i fingrene og har samme ansigtsudtryk i nydelsens øjeblik..! Selvfølgelig ved jeg da, at mine piger ligner mig på mange måder, men at det skulle være så markant, var jeg vist ikke klar over…, men vi holdt da lidt sjov med det, og Irene sagde ”bvadr” jeg vil ikke ligne min mor… ))

Det var også dejligt at se Annie og nyde hendes tykke mave – selv om hun først skal nedkomme til august, fylder hun allerede godt i landskabet. Det er en underlig tanke, at det er MIT barnebarn, der er i hendes mave.., gad vide, om det går rigtigt op for mig, før jeg får lov at holde den lille størrelse i armene…?? Det er bare så tydeligt, at de vordende forældre har det rigtig godt både med hinanden og med tanken om fremtiden, så jeg tror ikke den lille ny kan komme til et bedre hjem, end netop hos dem..!
Det virker som om alle mine børn trives og har det rigtig godt – det er jo bare dejligt som mor at kunne sige det.

På hjemmefronten er der meget stille og roligt – jeg har ikke så mange behandlinger for tiden. Det passer mig nu udmærket, hvis foråret ellers har tænkt sig at melde sin ankomst, jeg glæder mig rigtig meget til for alvor at kunne få fingre i jorden igen og så, plante m.m.

Nå, men nu er arbejdsdagen ved at være slut her – jeg kan lige nå at lægge denne lille tekst ind, før jeg lukker og slukker for i dag her på kontoret. Det blev ikke til så mange ord, det må vente til en anden dag..!

Så nu vil jeg hjem til Peter – håber han har en kop kaffe klar..!

Kærligst
Wildrose