Jeg blev ringet op i eftermiddags af min ene tvllingedatter, Benthe,
"Mor - hvad er forskellen på ymer og tykmælk"
"Hmmm - det staves forskelligt.."
"Der er også en forskel i prisen på 1 kr."
"OK - og der er smagsforskel. Hvorfor spørger du..?"
"Ikke for noget - jeg havde bare lyst til at snakke med dig, mor."
"Dejligt, jeg vil da også meget gerne snakke med dig min pige. Har du det godt..?"
"Jaja, men jeg smutter igen - vi snakkes ved en anden gang. HEJ!"

Sådan en lille snak var da lige til at blive i godt humør af - tænk bare at finde på en god undskyldning for lige at ringe op til mig og sige "hej" uden at ville noget som helst andet, det var da skønt..., uanset om vi fandt ud af forskellen på tykmælk og ymer eller ej..)))

Vi har lige set en udsendelse i fjernsynet om en pige, der var blevet udnyttet, udmyget og undertrykt på det groveste af sin far i 23 år af hendes liv. Det var en chokerende historie. Peter og jeg havde bagefter en god snak om relationer børn og voksne imellem o.s.v.
Undervejs i dette, kom jeg i tanker om en bog, jeg læste som ganske ung. Jeg har nu brugt lang tid på at forsøge at finde den igen via biblioteket og andre søgemaskine, men uden held. Bogen hedder "Nya" - og forfatternavnet har jeg selvfølgelig lykkelig glemt i de mellemliggende år. Som jeg husker historien, handlede det om et utroligt fint venskab mellem en pige på 11-12 år og en fuldvoksen mand, og nu hvor minderne vælder op om den, ønsker jeg selvfølgelig at læse den igen. Det endte med, at jeg skrev en mail til det lokale bibliotek i håb om, at de kan finde den frem til mig i et eller andet gammelt kælderrum el..l. Det kunne være skønt, men jeg ved ikke helt hvor meget håb, jeg har om det - bogen er sikkert over 50 år gammel, og når jeg nu ikke kan huske forfatterens navn o.s.v. ...(((

Bortset fra det, ja så nyder jeg i den grad, at der er lidt forår i luften i disse dage... I går eftermiddags, da jeg havde fri fra arbejdet, kørte Peter og jeg ud til Vejle Fjord, hvor vi fandt en lille plet i læ - hold op hvor var det skønt at sidde der med kaffekoppen i hånden og mærke solen i ansigtet, ja i hele kroppen.
Det er næsten som at blive et nyt og bedre menneske...

Peter har næsten smidt krykkerne nu, og han er i fuld gang med at genoptræne det brækkede ben. Med den stædighed han lægger for dagen, varer det sikkert ikke længe, før han igen hopper og springer rundt, som han har lyst til.... Heldigvis..!!

Det var vist ordene for i dag her kort før sengetid..

Kærligst
Wildrose

PS - tilføjelse 01.04.04:
Har lige fået svar fra Vejle Bibliotek, at de kender den bog, jeg har efterlyt hos dem - og at de skaffer den hjem til mig. Det var en gammel sag helt fra 1941..
Tænk dog, hvad man også kan få for sine skattepenge..!!