Der hersker ingen tvivl om hvad der foregår i mit hoved disse dage:

Eksamen.

Men sådan skal det goså være og jeg ved at mange menensker kender til, hvor meget dette ord fylder og skræmmer.

Men hvad er formålet med eksamen?

Jeg har sgu altid syntes, at det er en dårlig opfindelse, og hvis tænketanken skulle læse dette, vil jeg meget gerne have en begrundelse for hvorfor han/hun har ment at denne form for selvudslettende begivenhed skulle fødes!!!

Jeg har altid ment, at eksamen er baseret på held og at det ikke afspejler den virkelige person. At censoren ikke kan se gennem det rystende espenløv, der står foran ham/hende og knap nok kan udtale basale danske ord, uden at ente savlet løber nedad hagen eller tungen har fundet sin sidste hvileplads oppe i ganen, hvis ikke den beslutter sig for at kravle ned i halsrøret og danse en hektisk disco med drøblen.

Og ikke at forglemme resten af kroppen...nej, nej...benenefår pludsligt eget liv, og beslutter sig af ikendte årsager, at opføre en epileptisk monolog, og kæmper med at få bugt med den vertikale placering.
Alle resspurcer bliver brugt til enten at stå oprejst eller bare at kunne tale nogenlunde normalt, så andre mennesker kan forstå det.

ting som man gør uden at tænke over det, bliver føles pludseligt som om det er første gang, og alt den viden som man besidder, er blokeret af kroppens manglende forståelse.
Kontrasterne mødes. Slår gnister. g man forvandles til et væsen, hvor hele sin koncentration omhandler at trække vejret og blive stående.

Censoren har magten og visse mennesker bliver censorer kun på baggrund af det.
De hygger sig!!! Ja, de gør så...

Men bagefter eller ude i virkeligheden, kan censoren så møde den samme person, og ikke genkende vedkommende, fordi her står et individ foran ham med selvtillid, udstråling og et verbalt overkud som kunne få censoren til at købe is på grønland.

Mit forslag er og har altid været at man istedetfor giver årskaraterer. Karakterer der er mere realistisk og mere fair. Fordi selv den dygtigste, selv den perso mest kæmpe overskud og selvtillid, kan med eet forvandles til en bunke tørrede blade, der ryster ved den mindste ydre påvirkning.

At blive bedømt af andre er aldrig sjovt og jeg hader det.
Og at vide at min krop står i vejen for at køre med klatten, hader jeg endnu mere.
Fordi jeg kan det....stoffet..men min krop forråder mig, og jeg kan ingenting gøre, andet end at bruge det meste af min koncentration på at holde mig oprejst.

Så der er ingen tvivl om at eksamen er et onde.....ikke et nødvendigt onde, men bare et onde.
så jeg vil gerne møde ophavsmanden...meget gerne..hæ..hæ