Psykologaftale klokken 11 lørdag formiddag.

Det var vildt forvirrende og jeg gik også lidt kold på humøret efterfølgende. Det handlede om at stille krav. Krav til min far, krav til mine venner, krav til...hele min omgangskreds..

Fik høvl for at være "for nem" at være sammen med, fordi jeg ikke stiller krav..!

...Okay! Men det piller ved en meget central del af det der ligger til grund for min usikkerhed, nemlig at folk ikke gider mig! Krav avler modkrav - og modkrav giver også mulighed for fravalg og jeg har ikke LYST til at sætte mig selv i en situation, hvor jeg kan blive valgt fra hele tiden.. Det vil simpelthen være følelsesmæssig tortur for mig..!

Hun mente at jeg gerne måtte stille krav om, at han (Vi snakkede om Jude) blev hjemme fra fodbold, eller introducerede mig for hans datter, eller hans ekskone, eller hans familie eller venner eller... ALT strittede bare på mig, ALT! For JEG er ikke klar til sådan en intro! Som i, overhovedet ikke klar! Jeg er yderst tilfreds med det vi har gang i lige nu, men jeg er dælme også glad for, at jeg føler at der er RUM til at være mig selv her!
Hun ville have at jeg skulle sætte farten op, for tiden går jo, og den går dælme godt nok stærkt for mig, hvis jeg har en idé om at jeg gerne vil have børn og familie! Ehm..? Jo jo, men..? Det var en gigantisk mavepuster og jeg er ret sikker på at det var delvis provokation fordi hun vil have mig til at tænke, men SHIT altså.. Hendes metode, hendes forslag - det bliver IKKE sådan det kommer til at foregå, no way..

Ja, jeg skal være bedre til at lægge op til at Jude kommer på banen med forslag - men det kræver også at jeg ikke bare buldrer igennem med forslag, så - det giver sig selv..

Jeg har ROCKER travlt med arbejde i øjeblikket, for mig betyder det arbejde til sent om natten (!) så hvis han nu valgte at dukke op ville det da være kærkomment, men det ville også bare betyde at jeg ville skulle arbejde endnu mere i dagene efter! Avle mere pres! Det snakkede jeg også med psykologen om, og hun var sådan lidt - jamen - hvad VIL du egentlig med ham?!?
Jeg blev SÅ presset, men jeg tror også det kan være sundt at blive presset til at tænke sig om. Jeg vil ham gerne, men det er svært at ville ham 100% uden at vi har en plan for at vi skal flytte sammen på sigt.. Hans interesse - det der fodbold - ville bare betyde at jeg kunne passe min interesse - mit arbejde, sådan som tingene ser ud lige nu..

Jeg blev kastet rundt under den psykolog-samtale og jeg er slet ikke landet endnu.
Fulgte/følger jeg hendes metode, kan jeg ikke se at Jude ville vælge mig til, for det ville simpelthen gå FOR hurtigt! Følger jeg min vej, med at tage det roligt, lige nappe et crash hos ham i juni på en halv uges tid og derefter snuppe ham med på en miniferie - jamen - det ville ikke være så ringe endda altså.. Det kan jeg overskue og jeg kan nå at glæde mig til begge dele.

Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg blev helt enormt ked af den psykolog-samtale. Jeg følte at hun total dødsdømte projektet med Jude. Fuldkommen. Jeg føler ikke at hun fik mig til at fortjene det gode jeg selv føler, at jeg fundet der. Av av av den sved altså..!

Det blev ikke bedre af en søndag, hvor jeg var booket op på Sjælland HELE dagen, med stævne. Det var til gengæld total fedt at være tilbage, og dét har jeg virkelig savnet. At lave stævner og hygge mig med noget jeg godt kan lide - uha det var godt! Lånte en pony og red et par klasser - helt perfekt - pony gjorde det super godt.

Nu er det så mandag og jeg har haft en stresset følelse hele dagen. Blev klippet her til formiddag, og har egentlig ikke fået udrettet det vilde fordi jeg bare har haft en total...urolig følelse! Jeg føler at jeg BURDE droppe Jude nu, der er jo ingen grund til at se fremad overhovedet, i hvert fald ikke efter den dunnertale jeg fik fra psykologen.. Men.. Nej altså! Det vil jeg simpelthen ikke..! Ringer og snakker med ham i aften i stedet for.. Basta..! Det giver også en fornuftig bagkant i forhold til at komme hjem fra min kusine, har lovet at kigge over og hjæle med at samle skuffer til hendes nye køkken..

Nå, headhunter!

...Headhunteren var en fesen fornemmelse - måske kommer der nogle konsulenttimer ud af det, nu må vi se.

Hold nu kaje jeg er ked af det. Jeg har mere end nogensinde lyst til at crashe hos ham i nat.

Øv!