Tænk, at man kan drive sig selv sådan til vanvid..

Jeg har ordnet underlag, støvsuget dem for hestehår, vasket dem, hængt dem op til tørre. Når de er tørre, skal de støvsuges igen, fotograferes og så ryger de til salg.

Jeg har støvsuget sommerhuset, tørret ikke-eksisterende paneler af på badeværelset, fordi de er en øjenbæ som irriterer mig. Pudset den blanke overflade på møblet på badeværelset. Pudset begge spejle. Når vaskemaskinen er færdig med at køre for i dag, bliver der også støvsuget og vasket gulv derude. Nok først i morgen, har lige et sæt sengetøj der også skal have en tur, men mangler plads på tørrestativet.

Jeg har endda pudset et par vinder ude. Ikke alle, bare to. Det mest beskidte mod vandet og vinduet i soveværelset. De var lige ved siden af hinanden, men sprang udestuen og resten over. Gad ikke mere. Jeg er rastløs og fylder bare tiden ud med alt muligt mærkeligt, i et oprigtigt ihærdigt forsøg på at distrahere mig selv fra at tænke helt vildt på hvorvidt Jude nu skriver lige om lidt - eller ej. Har seriøst intet hørt fra ham en halv dag nu. Det er...mærkeligt..

Jeg har taget min øv-kasket på, og selvom stedet står fuldkommen spotless, jamen så er jeg gået igang med at ærgre mig.

Genkender mønsteret fra Grey. Bliver lige lidt for glad, lidt for forkælet måske og så...sker der et eller andet, som piller mig fuldkommen ned fra min piedestal igen. Har så svært ved at unde mig selv noget godt, og det er præcis det samme igen. Leder efter tegn, efter forklaringer på hvorfor han er blevet så stille. Det giver ingen mening i mit hoved og mit hjerte har grædt en smule, og er gået igang med at bygge en forskansning op, for at passe på mig selv.

Nogle gange tror jeg det er meget godt at de der mænd ikke ved hvor hurtigt damer kan reagere - eller hvordan de kan reagere - bare fordi der ikke lige er opmærksomhed på i nogle timer.

Suk.. Lige nu synes jeg, at jeg er sørgelig, samtidig med at jeg synes det er dumt at jeg reagerer sådan. Han har jo selv sagt ja til at komme og besøge mig, så hvorfor pokker skulle han så bare ændre mening? Uden at sige noget.. Omvendt er det den mest klassiske måde at slutte noget på noget til dags.. Bare lade det glide ud i sandet..

For fanden da også..

Det er søndag, mit tøj er grimt, mit hår er grimt og lige om lidt kører jeg op og handler med det ene formål at få tiden til at gå og tænke på noget andet, end Jude..

Sidst han skrev var klokken 10:51. Sendte ham en snap efterfølgende, åbnet for omkring 5 timer siden.

Tænk at man kan gå så meget i panik over fem timer.

Sørgeligt, jeg er ramt, ked af det og lige lidt elendig a la "nå, så blev det ikke til noget alligevel"..

Veninden mener jeg skal være tålmodig, selvfølgelig skriver han igen..
Tålmodighed er bare det værste, når man har det sådan her.

Nå, nu vil køre op og handle, det regner alligevel udenfor, så hunden bliver ikke luftet lige nu. Når jeg kommer hjem, kan jeg få fyret noget arbejde af, og så må vi tage den derfra, måske lave noget mad.

Suk. Øv.

(og i morgen er jeg sikkert glad igen, fordi jeg ved hvornår han kommer på besøg...)