Har fri i dag. Dejligt hvis ikke at dagen var helt fyldt op. Jeg starter med at skrive et par mail til min islandske mail ven og min Norske veninde.
Og så på jagt efter et billede af Michelle... Helst et hvor hun sover, det er sådan vi kender hende bedst !! Hun fylder 18 år i næste uge, så jeg vil sætte et billede af hende i vores lokale ugeavis.. Hjem og ordne en masse gøremål her hjemme og så af sted ind på sygehuset med Michelle. Hun har 2 gange fået taget en livmoder/hals prøver hvor der er konstateret lettere celle forandringer. Så lægen vil gerne have hende ind til nærmere undersøgelser. Jeg er så ked af det på hendes vegne. Dels hvis det viser sig at der er noget der kræver behandling, og så fordi at hun har det som jeg. Jeg har det ekstremt svært ved at få lavet de undersøgelser. Faktisk skulle jeg have været af sted for lang tid siden. men jeg får en følelse af ydmygelse og krænkelse når jeg ligger der med mine ben oppe på de stativer. hvis min læge ikke viste bedre, kunne han tro at jeg var jomfru !!
Michelle går fuldstændig i baglås, ryster og græder .. Det er synd at hun skal have det sådan. Jeg har aldrig fortalt hende om hvordan jeg har det, andet end at jeg heller ikke syndes at det er en rar oplevelse !! Jeg føler mig som en stor løgner, når jeg prøver at forklare hende vigtigheden af de undersøgelser, kontra hvordan jeg selv finder undskyldninger for ikke at komme af sted og få det overstået.
Jeg har prøvet at finde grunden til at jeg finder det så krænkende. Jeg har aldrig haft problemer med samkvem med mænd. Men jeg tror at nissen ligger begravet i, da jeg ventede Michelle var jeg til den ene undersøgelser efter den anden, jeg var 16 år og viste ikke bedre, troede at det skulle være sådan. Det var først da jeg ventede min søn at jeg blev klar over, at jeg havde deltaget i et forsøg hvor de tog de gravide kvinder ind til hyppige undersøgelser, for at finde ud om de kunne forebygge svangerskabsforgiftning. Det var der ingen der havde fortalt mig om første gang.

Senere i dag skal jeg hen på Michelles skole. De holder en forældre aften, hvor de skal vise hvad de har arbejdet med.
I sidste uge var der nogle studie vejledere på skolen, for at fortælle om en uddannelse Michelle brænder for, men som er svær at blive optaget på. Jeg spurte Michelle om jeg måtte deltage for at høre om div. krav..Jeg syndes at det er rart at vide hvad jeg skal støtte hende i.. Jeg var den eneste forældre der deltog !! Jeg har ikke spurt hende hvordan de andre elever havde reageret på det. Men deres blikke sagde, at det var da noget underlig noget at tage sin mor med !! Men det var helt okay for hende.

Min søn ringede i tirsdags, han ville lige fortælle at Taxa serien bliver genudsendt. Det var en serie vi fulgte sammen da den blev vist sidst. Det syndes han lige at jeg skulle vide.. Han var ikke blevet ked af jeg ikke havde ringet i søndags. Det er jeg selvfølgelig glad for, men følelsen af jeg har svigtede ham er der. Måske fordi at jeg ved at hvis han er inde i en dårlig periode, er en aftale og en opringning meget vigtig for ham. Det er også vigtig for mig at jeg at jeg overholder det jeg har lovet.
Jeg har lavet en aftale med dem der har stedet, om at jeg gerne vil snakke med dem på søndag når jeg kommer og aflever min søn, efter hans hjemme weekend. Vi har snakket om at tage en tur til tyskland og handle inden. Det vil han hygge sig med !! Claus´s drenge skal til barnedåb sammen med deres mor om søndagen, så de skal tidligere hjem. Så Claus tager med der ned. det er jeg meget glad for, så jeg har ham at snakke med bagefter...
Jeg vil have lavet nogle stik ord om det jeg vil snakke med dem om. Jeg vil fortælle dem om hvorfor, at jeg godt kan reagere kraftig på nogle af de kommunale folk. Hvad jeg har været igennem og hvordan jeg er blevet behandlet. Og så selvfølgelig om mine føler mht. at jeg ikke har ham hjemme, hvordan jeg prøver at lukke af for dem,så han ikke mærker det. Men børn er ikke dumme, heller selv om de er handicappet.

Jeg er nok lidt af sagsbehandlers skræk, for selv om jeg har været nede og bide i gulvtæppet mange gange, kommer jeg tilbage med 180 km i timen. Jeg kæmper for min ret og for at mine børn har de bedste betingelser. Jeg har været udsat for at der er blevet løget over for mig, og at ting er blevet fortiet.. Jeg forlanger fes at div. sagsbehandlere møder mine børn.. De skal ikke bare være et stykke papir. Jeg har flere gange været udsat for at jeg er blevet " dømt " på min egen barndom.. Den sociale arv som det så flot hedder !! Nogle mener, at det man ikke selv har fået eller oplevet, kan man ikke give til sine børn. Det er netop det der er så forbandet vigtig for mig. At give det jeg ikke selv har fået og mere til. De har meget med at generalisere !!
At mine børn så har haft problemer i form af. at den ene er handicappet og at den anden har indlærings problemer, og har reageret meget kraftig når de kloge voksne ikke forstod, er en anden sag.. Jeg forventer ikke de store at mine børn, bare at de har det godt.. så kan jeg ikke forlange mere.

Nå men jeg må vist videre i mine planer. ellers smutter tiden fra mig..