Det er underligt at se sig selv i et blad. Det er som om det ikke er mig. Men det er stadigvæk utroligt fedt.
bogen er også til salg nu, så nu ser vi om det er fup eller andet.

Ja, ja..det er stadigvæk et skridt på vejen..et stort skridt.

Jeg pjækker i dag indtil kl, 12.00, men det er kun meritten og får ikke fravær for det. Men vi skal have en vikarlærer, som bare er entalentløs skiderik oghan skal sgu ikke ind og rode rundt i min hjerne....har fundet ud af hvor meget magt sådan nogle lærere har...de kan forvirre eller åbne op for nye ting...sikken en magt!!!
Han er en nar og jeg kunne fandme gøre det bedre.
Vi er alle enige i klassen, så det er ikke kun mig og vi har også sagt det videre, men om der sker noget, tvivler jeg på.
Han skal bare ikke forvente noget samarbejde herfra.

Jeg går stadig og tænker på svendeprøven, og nervøiteten er allerede ved at fordampe, fordi jeg allerede ved en masse nu.
Så til marts må jeg jo være et omvandrende bibliotek med narcissistiske tendenser.

Kan et bibliotek være narcissistisk?

Novellerne s forhold til mig og hinanden er stadig køligt, de er ikke elskende, men bare bekendte. Måske er det fordi de ikke er noget, måske er det fordi jeg ikke lige kan se noget i dem, men jeg skal nok bliver færdig med dem inden jeg er udlært. Det er min deadline. Maj måned.
Vi har stadigvæk god tid.
Har ikke rigtigt mere at fortælle. Føleleserne er neutrale ovre i det gode hjørne. Det går faktisk godt. Mine anfald er taget på ferie...jeg har fået et postkort og det virker til at de hygger sig der hvor de er. Konklusionen på at min epilepsi kan være et resultat af fortrængte føleleser m.a. bliver mere og mere sandfærdig...jo mere jeg lærer mig selv at kende, jo færre anfald har jeg.
Sammenhængen er lidt for tydelig.
Er det så let?
Åbenbart, men lad os nu se.
Næste akt kommer efter pausen.