Efter måneders intens og resultatløs jobsøgning fik jeg et job gennem mit netværk. Ikke noget prangende, men dog et job. Jeg har hadet det intenst fra start, og holdt aldrig op med at sende ansøgninger ud. En enkelt samtale blev det til - desværre med afslag. Sendte flere ansøgninger ud - modtog flere afslag. Ingen vil have folk uden erfaring, selvom de opfordrer nyuddannede til at søge alligevel. Jeg har helt sikkert været en kæmpe kælling at bo sammen med - især i de dage hvor der tikkede otte afslag ind på en uge og jobbet var særligt træls.

Mit humør helt i kulkælderen.

I desperation lagde jeg i en sen time mit CV i anonymiseret form ud på samtlige af de sites jeg kunne finde. Påvirket af følelser blev det kun gjort halvhjertet, eftersom jeg inderst inde ikke troede på projektet.

Otte afslag på en uge.. Det var hårdt!

Jeg gav op i en periode og glemte egentlig lidt min jobsøgning, fordi der kom en ny kollega og vendte op og ned på hele situationen. Humøret blev løftet på kontoret og det værste ved at være der, lettede lidt. Det hjalp gevaldigt, og knuden af ondt i maven blev mindre, men forsvandt ikke helt. Chefen er værre end det værst tænkelige, og det kan dræbe enhver ihærdig motivation.

Ud af det blå tikkede der en dag en mail ind i min indbakke. Mit CV var blevet kontaktet og en virksomhed ønskede at komme i kontakt med mig. Nuvel. Sikkert et eller andet useriøst. Men jeg tog gevaldigt fejl.

Et af branchens mest velrenomerede virksomheder havde skrevet til mig, og bedt mig kontakte en af deres chefer, som var svært interesseret i at snakke med mig, alene ud fra den baggrund jeg havde tastet ind i mit CV.

Tiden gik. Jeg havde første arbejdsdag i dag. Mødte en masse mennesker, halvdele har jeg allerede glemt, nogle føler jeg at have mødt før og jeg kan huske kun ganske, ganske få navne. Jeg har fået tonsvis af hjemmearbejde jeg skal have kigget på - det bliver spændende! Jeg glæder mig til at komme igang, jeg glæder mig til fordele og medarbejderpleje og ordentlige forhold.

Jeg glæder mig også til at få endelig afklaret, om jeg er blevet snydt for pension.

Jeg er dødtræt. Det har været en lang dag, med mange indtryk. Kom hjem og så er haven kørt fuldkommen op, som et led i projekt skift-oliefyr-ud-med-jordvarme.

Der sker godt nok mange ting, det er lige før jeg ikke selv kan følge med. Alene at gå fra en mindre vellidt arbejdsplads til at blive headhuntet og tilnærmelsesvist båret afsted gennem dage på ren positivitet og optimisme fra de kommende kollegaer, åh hvilken fryd! Den oplevelse under jeg enhver som har kæmpet forgæves i job-ræset som nyuddannet.

Er du chef? Så gik for guds skyld de nyuddannede en chance - de kommer med meget mere end man lige skulle tro.

Næste punkt på dagsordenen: Hundene skal lukkes ud, så der kan blive tisset af til natten og hestene skal fodres. Man kan simpelthen ikke andet end at elske livet på landet.

//Femi