Min psyke driller for tiden, og der er så mange tanker og følelser der går igennem krop og sjæl! Der findes værktøjer (ud over medicin) der sikkert er godt for dem der har fundet de vise sten, men det har jeg ikke! Sidder nogen gange og græder over - ingenting? Savner at skralgrine fuldstændig ukontrolleret mavepine artig, men der er ikke så meget at grine af? Det bliver sådan mere et "nå okay ha ha". Ud over at det er et helvede at have det sådan, så er jeg også ked af at det påvirker Claus. Min standart svar når han spøger hvordan jeg har det. er "jeg har det fint" og så smiler jeg til ham! Selvfølgelig har jeg ikke altid det, og det ved han godt! Har haft kontakt med psyk. og vi har aftalt at fastholde vores tid efter påske. Det hele er bare noget røv, nøgler og gulerodssalat?