Krigsmaling

En del af mig er at smøre mig ind i diverse makeup artikler som fx et godt lag foundation (læs: krigsmaling), miniral pudder, lidt til kinderne og mascara (når jeg vel og mærket orker operation fjern mascaraen igen). Jeg blev lidt forsigtigt og med forbehold gjort opmærksom af A i går, at flere i hendes omgangskreds (og vores) havde pointeret overfor hende, hvorfor jeg dog gik med al den krigsmaling? Det behøvede jeg da ikke !?!?!?

For det første sagde A med opbakning fra L, at jeg skulle tage det som et kompliment. Det prøver jeg på bedste vis også på. Det mest irriterende var at ordene faldt skidt i forhold til min hud. Jeg har lige nu en mindre byld på venstre kind (den jeg kom til undsætning i nat) og så ellers et par mindre, som er forholdsvis harme. Udover det har jeg som sådan ikke en uren hud, men gad vide om jeg får uren hud af at proppe al den krigsmaling i fjæset? Hmm.. det gør jeg sku nok. Så hjælper det heller ikke, at jeg har en sød tand og udover det også har et cigaretforbrug.

Det korte af det lange er min hud er et mindreværdskompleks for mig. Jeg har siden folkeskolen været en sucker for krigsmaling. Det har fået mig til at føle mig bedre tilpas med min hud - og gør det stadig den dag i dag. Jeg ved godt, at det lige fortiden handler om at have så lidt i hovedet og være så naturlig som overhovedet muligt, men jeg kan ikke fralægge mig den vane. Så op i røven med det! (læs: ville ønske jeg kunne fralægge mig den vane el. dæmpe den lidt)

Nu hvor jeg så pænt blev gjort opmærksom på hendes og andres observationer af min hud (total grænseoverskridende), må jeg nok erkende følgende:

1) At jeg skal skrue lidt ned for mit forbrug
2) Med tiden prøve at trappe mig selv ud af det
3) Lade vær' med at have sådan et mindreværdskompleks
4) Lige nu tænke op i røven med deres mening, jeg gør det på min måde indtil "bylden" er væk!

Jeg synes, at det er så rart at kunne gemme sig bag makeuppen, når jeg er ude blandt andre mennesker. Når jeg er hjemme eller kun er sammen med min familie er det absolut ikke et problem. Det er den angst provokerende tanke om, hvad andre tænker om én med dårlig hud. Jeg kan simpelthen ikke bære det, fordi jeg hele tiden er så meget opmærksom på min egen og automatisk også har fokus på andres. Det er så frustrerende. Ligeså frustrerende som at se folk med helt perfekt hud som fx både A og L. Det var trods alt dejligt, at L bakkede mig op (hun har det på samme måde bare med concealer) og det var faktisk cool af A at gøre mig opmærksom på, at jeg slet ikke behøver al den krigsmaling for at føle mig tilstrækkelig. Fokus er slet ikke der.

Krigsmalingen er min bedsteven i nød og kan redde enhver dag, men i går aftes blev den gjort til min fjende - og en ven jeg med tiden bør skille mig af med. Suuuuk... må prøve at være modig. :-)