Der sidder man stille og rolig og ser fjernsyn. Knægten på job og både tøsen og hunden snorksover. Alt ånder fred og ro. Skal lige lette rumpen og hen til computeren, da alt udenfor pludselig lyses op af politibiler, der kommer susende med blå blink og sirenen i fuld sving.

Kigger ud af vinduet og folk begynder at stimle sammen. Hunden går helt over gevind og nu han var vågen, så kunne ham og jeg lige så godt gå ned til alle de andre og se/høre, hvad katten der skete. Alvorligt lød det i hvert fald.

3 politibiler inkl. salatfadet og 1 ambulance holdt to boligblokke herfra. Folk råbte og skreg. Ja, jeg skulle ikke i nærheden af hele det cirkus, så holdt mig et godt stykke derfra. Man kan jo aldrig vide, om en eller anden idiot pludselig ville komme farede, og et var sikkert, - jeg skulle ikke rodes ind i noget.

Efter et par timer ånder alt fred og ro igen og området er ryddet.

Det var nogle arabere og nogle tyrkere, der med jernstænger, jernkæder og jernrør var røget noget så gevaligt i totterne på hinanden. Det forlyder at optøjerne blev startet af en far og dennes knægt, der knap og nap er teenager endnu.

Desværre er det ikke første gang, noget sådan sker her i kvarteret og gud, hvor jeg hader det mere og mere. Også en af grundene til, at jeg er i gang med at søge væk herfra! Jeg orker virkelig ikke den ballade her i kvarteret. Synes det bliver værre og værre. Også når det er så vidt, at min datter ikke engang kan få lov at være på legepladsen. Enten bliver hun slået eller "skræmt" væk.

Hvorfor kan folk ikke bare leve sammen i fred og fordragelighed!?