Sikke dog en morgen!

Da jeg var 6 år gammel, var jeg til min oldemors begravelse. Jeg kan husek min lysebrune nederdel og denne der hæslige trøje! Jeg husker sågar hvilket mørke lommetørklæder min mor og bedstemor tørrede deres forgrædte øjne med. Men jeg husker ikke følelsen af, at sidde i en kirke under disse omstændigheder.
Idag fik jeg det genopfrisket.

For nogle år siden gik jeg til klaverundervisning hos vores naboers mormor, som boede lidt længere oppe ad vejen. Hun var en lille kone, men med stort hjerte. Hun var noget så sød, og var meget tålmodig når jeg skulle få mine små pølsefingre rundt på tangenterne til "se den lille kattekilling."
Min klaverkarriere stoppe efter 5 måneder. Idag blev hun lagt i jorden.
Kisten var smukt dekoreret med alverdens blomster, præsten talte smukt om hendes person og liv her i verden.
Men følelsen af, at være næsten malplaceret mellem mine barndomskammerater, deres mor og diverse fremmede mennesker, gav mig næsten en klump i halsen.
Vores naboer flyttede da forældrene blev skilt, og jeg så pludselig hvor store de to drenge og deres lillesøster var blevet. Hvor flot den ældste var, hvor smuk lillesøsteren var blevet, og hvor stærk den mellemste var blevet af alt sin kampsportstræning. Den ældste græd gennem hele forløbet..

Ind imellem kunne man blive bange for at han skulle tabe kisten!!
Selv sad jeg der, side om side med min far bagest i kirken, sang med, bøjede hovedet under bøn og kondolerede til dem, jeg nu kendte.
Gad vide, om man kan vænne sig til begravelser? Vidstnok var det ikke en tæt på mig som gik bort, men tanken om de, der sad forrest i kirken gav mig dog lidt tårer i øjnene. En mor, kone, mormor, ven og søster var død...

Den ene af den afdødes døtre er idag professionel violinist... hun spillede til salmerne... aldrig har jeg hørt så smuk og følsomt spil. Indimellem knækkede hun over, og måtte springe nogle linjer over, indtil hun igen kunne spille igen.. Tænk at lægge musik til sin mors bisættelse!

Jeg er foruden sorgen, men tankerne om døden deler jeg med mange andre..

Må hun hvile i fred.