Har fået besøg af aggressive russere i stride strømme. Det er blevet en generaene problemstilling igennem de senere år. Overvejer at gå til lægen og bede om p piller, som jeg har hørt kan begrændse det. Måske er det en slutspurt inden jeg går i overgangs alderen. Hvem ved ?
Valgte at springe holdet over i motionscenteret i går pga. det. Har ellers booket mig ind på de næste 4 uger. Oveni er jeg begyndt på Zumba kl. 06.15 mandag morgen. De dage hvor der selvfølgelig er plads. Glæder mig til at komme dertil, hvor jeg har mod på at prøve andre hold.

Satte rigtig drengene i sving i går. Den mellemste kom og spurte henkastet, om der var noget han kunne hjælpe med, da jeg var i gang med rengøringen. Greb chancen og bad ham og at støvsuge. Gik derefter ind til den mindste og sagde ” nu havde hans bror støvsuget og så kunne han godt vaske gulv. ” Der var ingen sure miner eller opstød – hvilket der ellers plejede at være før han flyttede hjemmefra i protest. Det er rigtig rart at det er blevet sådan.. Erklærede dog, at han hellere ville støvsuge end vaske gulv. Der var alt for meget gulv at vaske. Puha man kommer jo til at svede og det er ikke så rart ;-)

Drengene var i byen i aftes – hvilket resulterede i en ret så kraftig forstuvning hos den mellemste, at det var på grænsen til at være brækket. Oveni fik han en på lampen pga. at hans venner havde kommenteret en lækker pige på en pizzeriaer. En fyr mente at have første ret på pigebarnet og blev aggressiv, og da han var uheldig at sidde nærmest så ! Blev truget med ” hvis du stikker, så smadder jeg dig. ” Knægten var kold i røven og tilkaldte politiet. Har i dag været inde og gengivet forklaring. Tor at de mener at det er under bagatelgrænsen, og vil ikke foretage sig yderligere. Men nu må vi se.

Claus og jeg sad tirsdag aften og så en dokumentar udsendelse om de faldene soldater, som vi havde optaget i søndags. Der gik ikke et kvarter før tårerne løb ned af kinderne på mig. Det var virkelig hårdt. Men trods tåre så jeg hele udsendelsen. Der gik lidt tid før Claus opdagede det, da jeg gemte mig bag en pude. Han tog min hånd og holdt fast resten af udsendelsen. Tror at det først var der jeg rigtig reagerede på den stores udsendelse til Afghanistan. Af egoistiske grunde, så er vi alle glade for at han kom hurtig hjem igen. Kan stadig mærke tårerne presse på ved tanken om de familier som har mistet.
Knægten og kæresten kommer hjem og spiser på onsdag. Det glæder jeg mig til - trods tøjvask og lån af bilen. Han har ikke været her siden jeg sagde det til ham, så han er måske blevet en smule fornærmet. Det tager jeg ikke så højtidelig.

Michelle er taget til Århus for at besøge hendes tidl. kæreste. Har ment at han var medvirkende til hendes kraftige misbrug, men fundet ud af imens at hun har været i byen – at hun i den grad selv er medvirkende dertil. Hun har luftet en tanke om at hun muligvis flytter derop igen. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Havde et naivt håb om at jeg kunne gøre en forskel og hjælpe hende. Men det ønsker hun ikke, og så kan jeg ikke gøre mere. Desværre

Skal på arbejde i morgen og på søndag. Vækkeuret bliver sat til kl. 03.00, og så er det bare med at komme ud af fjerne. Sidste weekend blev det til 2 gange 12 timer, men jeg var også vidt omkring.