Der var een som satte en osteklokke over mit hoved i et øjeblik hvor min koncentration var andetssteds.
Hvem var det uforskammede skarn?
Nu står jeg her igen og føler mig som et spøgelse i andre menneskers univers.

De kan kun ane omridset af mig og det de ser, får dem til at løbe skrigende væk. Det de ser er ikke mig...det fysiske mig...det de ser er alle mine tanker som flyder omkring mig. Msåke er det det som de synske kalder aura. Det har jeg ikke nok hjernekapacitet til at regne ud, især ikke når epilepsien har fortæret den sidste rest af neuroner i min pandelappe, så min højre hjernehalvdel og lillehjernen nu for alvor har sat sig på magten. Saddam Hussein...bLAH...kom ind i mit hoved og så skal jeg vise dig en diktator af karat!!!

På en fantasi rejse engang for mange år siden, da mine baglår endnu ikke havde stiftet bekendskab med begrebet celluiose og hvor de stadigvæk havde den opfattelse af at appelsinhud var noget appelsiner havde, lå jeg på en strand og ventede på det første der lagde til land. Og gæt hvad det var: En gennemsigtig glaskugle!

Jeg tolkede det sådan at jeg ikke kan skjule noget og det er sgu egentlig korrekt nok. Jeg kan læses som en åben dagbog. I mit ansigt og på min krop, kan fok læse dagens menu. Og det er ligemeget om de kender mig eller ej.
Om min mund står stille eller ej, har ikke den større betydning.

Men er nogen der har tænkt på mit velbefindende, måske??

jeg er konstant i kontakt med mine tanker og jo flere tanker jeg tænker, jo mere tænker jeg over hvor mange tanker jeg egentlig har!!!!!

Jeg talte med min storbror her forleden, som lider af det samme, og frigav min teori om at "de" snart skulle opfinde en maskine med tilhørende elektroder, hvor man bare skulle kobles til og så ville alle ens tanker blive printet ud.
Se DET var en tanke!!!

Vis mig lige vejen til patentkontoret!

Jeg ville ønske at jeg så verden i sort og hvidt noglegange. jeg ville ønske at jeg bare kunne slå knappen fra og bare være tilstede....tømme hovedet for tanker og lukke dem ned i et par tønder!!!
Men nu bor jeg kun i en treværelses, så jeg ville nok bliver nødt til at flytte ud i en lagerhal, medmindre der ikke ville komme til at stå : " Hun døde en modig død under tomme tønder", på min gravsten, selvom jeg godtnok vil brændes og ligge i en lille etværelses urne sammen med min far og farmor.

hvor er det dog dejligt at der er noget der hedder fyldepennen, ellers så var mit hoved nok forlængst imploderet af trykket både ude og indefra.

Men dette her er een af de dage, hvor jeg føler at jeg IKKE kan tage stilling til nogetsomhelst.
At ALT er brugbart.
Men det er godt det samme, fordi det er ligemeget hvilken side jeg gå¨r til, så står der een eller anden djævel og venter på at trække mig ned fra min piedestal, mens den savlende hvæser: " Så kommer vi ne´ derfra!!!"