15 år siden

Så forskellige er vi vist heller ikke

Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
Israel
Salomon
10 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
13 år siden
Til dem der absolut ønske...
Daniel Stege...
5 måneder, 5 dage siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
11 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
Start?
Christian Ba...
10 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
10 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
7 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
8 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
5 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
10 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
E kom... jeg følte mig ikke presset. Følte ikke han sagde noget. Vidste ikke rigtigt, hvad han ville.
Han spurgte om jeg havde tænkt mig om i påsken. Jeg sagde, at ikke sønderligt. At jeg havde savnet ham.

Det blev ikke rigtigt til andet. Han sagde, at jeg når jeg sådan skrev om ondt i maven over at miste, og snigende jalouxi, når han skulle til fest, så burde vi nok holde op med at ses. Vi sagde, at vi begge var vildt glade for at have været sammen. E, der sagde at han ønskede mig det bedste. Jeg fortalte ham, at jeg havde været på dating og kigge og han smilede stort klappede mig opmuntrende på knæet og sagde at det var godt.

Jeg spurgte hvad vennerne havde sagt om ham med sådan en gammel en. Og han sagde at de fleste umiddelbart havde syntes at det var fint. Hans meget ældre ven (42) havde sagt til ham, at han dog nok skulle være opmærksom på at det ikke var ingenting med 8 år. Han mente også at hans forældre ville have været skeptiske. Jeg tænkte stille at mine forældre ville have været det i langt højere grad pga. noget med børn og fremtid. Og sådan sad vi fiktivt og snakkede om, hvad vores venner hver især umiddelbart havde ment om 'os'. Vi lå opad hinanden men kyssede ikke (hans fortjeneste i øvrigt!).

Og da vi skulle til at gå holdt vi længe om hinanden. Jeg kiggede op på E og blev overrasket og forvirret. Der trillede små tårer ned ad kinderne på ham. 'Så er vi vist ikke helt så forskellige alligevel' sagde jeg til ham. 'Jeg er bare lidt nostalgisk over ikke at skulle komme her mere', sagde han.

Mmm, jeg kommer til at savne brede trygge dejlige gedigne E. Jeg er forvirret. Troede han var ligeglad med mig.

Nu er jeg i dårligt humør. Ked af det og i tvivl. Men det er jo rigtigt at jeg må have tænkt noget, da jeg så overbevisende sagde, at jeg ikke synes vi skulle være kærester. Og det noget er noget med at.... han er ung. Ikke ung sådan alder. Men ung... i erfaringer. Meninger, jeg ikke helt kan respektere fordi, de ikke har mødt modstand i forskellige retninger endnu, og dermed bliver... umodne. Samtidig er han utroligt nysgerrig, fornuftig, intelligent og åben overfor nye synspunkter og synes at det er et plus at støde på dem. Og det i sig selv gjorde ham interessant. Mmm. Jeg ved ikke hvad jeg synes. Jeg hopper i seng med mit dårlige humør.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så forskellige er vi vist heller ikke er publiceret 05/04-2010 20:51 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.