I min familie er det næsten en uskreven regel at elske lakrids – folk, der ikke gør, er bare lidt mærkelige. Især poletter er elskede hos os. Posen er hurtig tom, og der er kamp til stregen, når det gælder den sidste lakrids.
I løbet af de sidste to dage har jeg gået og spist resterne af en pose poletter, og pludselig kom jeg til at tænke på, hvorfor Den Lille ’Grimme’ Havfrue er på de små, runde lakridser. Jeg har egentlig tænkt på det før, men tanken er altid forduftet hurtigt igen. Jeg spurgte min mor, og hun fortalte: ’ I gamle dage havde man en speciel mønt, man købte, som man kun brugte i sporvognen. Den blev kaldt en polet. På den mønt var der en figur, der skulle forestille Den Lille Havfrue. I dag har man så lavet og opkaldt en lakrids efter mønten. ’ Hun var dog ikke helt sikker på, at dette var sandt, men sandsynligheden er stor. Dansk historie – først formet på en mønt, derefter på en lakrids. Længe leve H. C. Andersen! – Det ville jo svare til at lave en vingummi med Dronning Margrethes ansigt på, men det er måske alligevel for borgerligt? Dette ville sikkert være en skændsel for Det Danske Kongehus, men på den anden side.. Det er det måske også for H. C. Andersen? Han kan bare ikke forhindre det eller gøre noget ved det. Han lever – eller det er måske så meget sagt – i bedst velbefindende med uvished om dette.
Men hvorfor overhovedet forme Den Lille ’GRIMME’ Havfrue på disse skønne lakridser? Jo, hun er en del af vores litterære historie, og hva’ så? Hvad med Holger Danske? Den store og stærke mand, der er forstenet, men vil komme det danske folk til udsætning, hvis det bliver nødvendigt. Fortjener han ikke også et stykke slik?